Til den forestående Formel Ford sæson byder RS Competition på en ny kørersammensætning, og her er 15-årige Jan Jønck og Mathias Kristensen de nye chauffører til de hurtige Aquila Formel Ford racere. Dermed bliver Jan og Mathias endnu to af flere RS kørere, der med deltagelse i Racing School, adskillige og succesfulde gokartsæsoner og nu debut i Formel Ford klassen, har gennemgået RSC driver programmet, som har til formål at udvikle racerkørere med alle tilhørende elementer.
Skiftet til Formel klassen byder for begge chauffører på nye udfordringer, men planlægningen af forberedelserne til sæsonen er allerede i fuld gang, så debutanterne er helt klar, når første DM afdeling løber af stablen i april måned.
Mathias Kristensen og Jan Jønck.
Siden Jan Jønck og Mathias Kristensen i henholdsvis 2012 og 2013 blev en del af RS Competition har de leveret flotte resultater og vist stort potentiale for en videre karriere inden for motorsport. Om skiftet udtaler begge at være glade for at kunne tage skridtet videre og fortsætte i samarbejde med RS Competition.
Formel Ford bilerne har, siden teamets opstart i 2012, leveret imponerende resultater med kørere som Niklas Dall Knudsen, Lasse Sørensen og sidste års DM vinder, Michael Markussen. Og denne stime af gode resultater håber teamejer, Robert Schlünssen, at kunne fortsætte i sæson 2014.
RS Competition Formel Ford
Jannie Johansen Læs mere om: Jan JønckMathias S. KristensenRS Competition/K-Tech |