24H Series   21/01/14

Bredebro-dreng til 24H løb i Dubai
Mandag d. 6 januar 2014 rejste Steffen Petersen sammen med sin mangeårige mekaniker Henrik Knudsen til Dubai, for at køre 24 timer løb i en Renault Clio ved AD racing, sammen med teamchef Hans Clausen Rejsby, som også havde stået for at bilerne blev klar til det hårde 24 timers ræs.

Når jeg skriver bilerne, er det fordi at teamet havde 2 biler med dernede. Teamet består 5 kørere til hver bil + mindst lige så mange mekaniker mm.

Tirsdag blev bilerne pakket ud af den container som de i november blev sendt der ned i.


Steffen Petersen og Henrik Knudsen

Onsdag var første træningsdag. Da Steffen kom ind efter første træning og de først 5-6 mand fra teamet inden da havde sagt pas nu på dit og dat og hver i sær med forskellige ting han skulle passe på, var Steffen blevet noget nervøs for at køre.

Der var 80 biler på banen. De langsomste, som var de biler Steffens team kørte i, kunne køre ca. 200 km i timen og de hurtigste Ferrari kørte ca. 300 km i timen. Langt de fleste kunne mellem 250 – 300 km i timen. "Så prøv du (far)", sagde Steffen bagefter, "at komme ud på banen, hvor du mener du kører 'stærkt', og så kommer der 4-5 biler og overhaler dig både uden og inden om, med over 250 km i timen, mens du kører 200 km i timen". Så Steffen var rundtosset da han kom ind og havde nok ikke meget lyst til at forsætte.

Men da trådte teamchef Hans Clausen til, og sagde "Steffen, til næste træning der glemmer du alt hvad alle de andre har sagt. Du kører ud til næste træning for at gør dine egne observationer, om hvordan der skal køres". Det gjorde Steffen og det gik langt bedre.

Torsdag fik han 15 min natkørsel, for lige at prøve dette, for ingen af de 5 på teamet havde nogensinde kørt løb om natten, så alle var godt spændt om der var nogen af dem som kunne køre fornuftigt stærkt, eller måske slet ingen. De havde i alt 2 timers nattræning, så de fandt ikke rigtig ud af hvem der egentlig var bedst.

Dermed måtte de afvente til løbet fredag, som startede kl. 14.00 i Dubai (dansk tid kl. 11.00). De havde trukket lod om hvem af dem der skulle starte i bilen, og da skulle Steffen i som fjerde-kører i bilen. Da Steffen skulle i bilen, havde de haft lidt uheld med benzin-pumpen, så de var i deres klasse røget ned på en 6. plads.

Plus der var sket en del uheld på banen, og der havde været saftycar på banen en del af tiden. De havde forventet at Steffen skulle på banen kl. ca. 20.00 lokal tid (kl. 17.00 dansk tid), men det blev en time senere kl 21.15 (dansk tid kl. 18.15). Vi sad hjemme i Danmark i vores stue, med hele familien, og fulgte med på Live TV + computer, for at følge med på tiderne og løbet. Jeg (Dan) var meget nervøs for om Steffen ville køre helt vild langsom, men det skulle jeg slet ikke være, for Steffen startede fornuftigt og efter 4-5 omgange blev han hurtigere og hurtigere.

Efter ca. 1,5 time inde i hans køretid, blev Steffen påkørt af en af de hurtigere biler, i højre dør. Bilen stod lige kort sidelæns. Steffen meldte ind i pit at han var blevet påkørt og der blev spurgt tilbage om bilen kunne forsætte og om den havde taget skade, så det ville gå ud over farten.

Men inden de fik snakket færdig, havde Steffen kørt en ny omgang, i en fantom tid. Han havde kørt det hurtigste de overhovedet havde kørt i løbet de første 7 timer i bilen, og et par omgang senere kørte han endnu stærkere, og efter endnu et par omgange slog han sin egen tid igen.

For det første var han kontant og for det andet var han rigtigt hurtigt. Det kunne ikke være bedre.

Steffen kom ind efter 2 timers kørsel, med en super fin præstation, kl. ca. 23.15 lokal tid (kl. 20.15 dansk tid), og ca. 6 timer senere skulle han ud igen, da et par af de andre kørere meldte ud, at de nok var bedst i dagslys, og da de er teamplayers, drejer det sig om hvordan de bedst kan fordele deres evner på bilen.

Steffen kom så igen på banen 6 timer senere, hvor bilen lå på en 3. plads. Der var igen en række uheld og der var olie på banen (det kunne vi jo ikke se fra Danmark), så jeg sad hjemme i Danmark og tænkte "hvor bliver farten af". Kunne godt se de andre heller ikke var hurtige, men alligevel - hvad var der sket? Men 45 min henne, så kom farten igen, og Steffen var endnu engang hurtig og stabil.

Efterfølgende skrev Steffen en sms hvor jeg fik forklaringen. Steffen havde kørt bilen op på en 2. plads i løbet, og samtidigt var den anden bil fra AD racing på førstepladsen. Deres bil havde ikke haft hverken uheld, eller mekanisk bøvl.

Steffen skulle ikke køre mere, med mindre en af de andre 4 kørere blev forhindret. Det gjorde de ikke, men de kørte alle stabil og med klart overblik. Vi skulle beholde andenpladsen og det klarede alle kørere 100%. Super kørt af hele teamet.


Hele teamet, med Steffen nr 2 fra venstre

Stor TAK til Hans Clausen, for at lave 2 biler der var så godt i stand, at kunne stå distancen uden det store bøvl, og en kæmpe tak til alle mekanikere, hjælper og andre der støttede Steffen og de andre kørere, så de kunne komme hjem med en 2. plads fra så stort et løb i Dubai.

Stort tillykke til kørerne i den anden bil fra teamet (AD racing) med førstepladsen. Dette bliver nok svært at opnå endnu en gang.

SP Motorsport i Bredebro
Dan Petersen


Læs mere om:
  • Steffen Petersen
  • Dubai Autodrome
  • 11/01/14 - Dubai Autodrome - 24H Series

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk