DTC   29/03/14

Rookie-mester i DTC, Nicki Petersen vil vinde podiepladser i 2014
DTC - Danish Thundersport ChampionshipLang tids forberedelser kulminerede i dag (fredag), da Nicki Petersen hæv klædet af sin Chevrolet Camaro-racer med startnummer #74, der vil danne rammen for hans indsats i kommende sæsons DTC-mesterskab sammen med Danpor Motorsport.

Ved et arrangement i RaceHall i Viby kunne pressen og indbudte gæster se raceren i dens nye dekorationer, samt høre om Nicki Petersen forventninger til året, og ikke mindst frem mod åbningsløbet på FDM Jyllands-Ringen søndag den 27. april.

Efter at have kørt 2013-sæsonen i samarbejde med Elgaard Motorsport, hvor Nicki Petersen sluttede som nummer fem i mesterskabet, og bedste Rookie, har den blot 19-årige midtjyde valgt at satse på eget team i 2014.


(Foto: Gripping Media)

”Vi lærte utrolig meget sidste år. Både om serien, vores racer og hvilke krav gode resultater stiller. Det har vi i år valgt at omsætte i eget regi, Danpor Motorsport, da vi mener at det er lykkedes os at samle de rigtige mennesker til opgaven,” fortæller Nicki Petersen fra RaceHall.

Nicki Petersen har brugt vinteren på fysisk træning, heriblandt både styrke- og konditionstræning, og for to uger siden var Danpor Motorsport en tur i Spanien for at teste deres Chevrolet Camaro-racer.


(Foto: Gripping Media)

”Det var virkelig fedt at være bag racerrattet igen. Vi havde generelt en rigtig god test med mulighed for at teste mange forskellige indstillinger af raceren. Med det under speederfoden ser vi frem til de første danske test.”

”Vi arbejder med en klar målsætning for 2014, hvor det er vores ambition at køre med om podieplaceringerne i alle løb,” slutter Nicki Petersen.

Nicki Petersen #74 / Auto-G Danish Thundersport Championship.


Læs mere om:
  • Nicki Petersen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport