Det danske rallyfelt gæster Himmerland, nærmere betegnet Hobro, når tredje afdeling i mesterskabsserien i rally afvikles 30-31 maj.
Klaus Hammer Espergærde og Finn Thomsen Outrup kunne sætte en gruppesejr og en føring i DM serien i rally ind på kontoen, da de vandt deres gruppe ved anden afdeling af mesterskabsserien i deres Renault Clio Maxi og går nu efter at gentage sejren.
Vi har haft muligheden for at få en rigtig god start på 2014 sæsonen, hvor vi har formået at optimere tingene og øge tempoet uden at satse det hele, samtidigt med at vores nærmeste konkurrenter har været uheldige, men forventer en tæt kamp her ved DM 3.
Nu er de alle tilbage med fuld styrke, så vi ser frem til en god dyst i Nordjylland, og vi er klar til at give dem kamp til stregen.
Vi har prøve for prøve formået at trække bremsepunkterne og optimere vores kørestil, så efterhånden føler vi at vi begynder at få det rigtige tempo i bilen og går derfor til opgaven fuld af selvtillid, siger Klaus Hammer.
Hammer Motorsport går efter at gentage sejren fra sidste år ved DM rallyet i Hobro
Holdet kørte i området sidste år og kender lidt til prøvetyperne og ved at det er hurtige prøver, hvor man hurtigt kan komme bagud hvis man ikke kommer afsted fra morgenstunden.
Vi vandt klassen sidste år og det er planen at vi vil gøre det igen, og derfor er taktikken også meget simpel, ”fuld attack” fra første meter, siger co-driver Finn Thomsen.
Se mere på løbet hjemmeside http://www.mnj.dk/rally/Dm3rally.aspx.
Følg løbet Online resultater her på rallyresult.dk
Finn Thomsen hammer-motorsport.dk
Læs mere om: Finn ThomsenKlaus HammerHobro31/05/14 - Hobro - DM Rally |