Hill Climb   07/06/14

Yokohama i skyen
I år bliver ingen undtagelse. Yokohama Rubber Co. ltd. deltager igen i år i det der kaldes "The Race to the Clouds”.
Det er selvfølgelig verdens længste og for nogen også verdens hårdeste hill climb løb der er tale om, nemlig "Pikes Peak".

Den 29. juni går det igen løs med verdens gennem tiderne vel nok mest omtalte hill climb løb "Pikes Peak International Hill Climb". Igen i år har Yokohama Rubber Co. ltd. besluttet at deltage. Og det bliver igen i klassen for eldrevne biler - EV. Her har Yokohama i de seneste år haft en stadig forbedret teknik i bilen på flere områder.

Udover længere driftstid via forbedret batteri-teknik, så bruger Yokohama også løbet til en virkelig seriøs test af koncernens dæk. I år er det koncernens "BluEarth-A" dæk der bliver sat på bilen.

Det generelle tema i Yokohamas bil er miljøvenlighed. Det ses på bilen som er et zero-emissions køretøj. Det samme er dækkene, som tillige med er fremstillet til brug specielt på eldrevne køretøjer. Forskningen for disse er rettet mod at gøre dækket endnu mere miljøvenligt end det er i forvejen. Så ud over at deltage i løbet på ny og igen vinde sin klasse, så bruger Yokohama også løbet til en virkelig seriøs test af BluEarth-A dækkene.

Resultaterne kommer løbende stort set hvert år. Siden 2010 har Yokohama hvert år forbedret rekorden for eldrevne køretøjer. I 2012 med mere end 21 sekunder. Ved sidste års løb havde man dog en systemfejl i bilen der gjorde at man desværre ikke fuldførte. Det bliver igen Ikuo Hanawa der skal køre bilen på Pikes Peak.

Man kan følge Yokohamas præstationer på Pikes Peak på YouTube

Yokohama Danmark
Allan Osbech

 

Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto