Rallycross - DM   10/06/14

Tordenvejr over en skyfri Nissering
På en solbeskinnet dag med temperaturer i den flotte ende af skalaen og absolut ingen uvejr i sigte, var der alligevel lokale tordenbyger på Nisseringen ved Næstved.

Disse lokale tordenbyger opstod kort efter at finalen i super 1600 var flaget af – her skulle det nemlig vise sig at der endnu en gang var jantelov og smålighed på programmet – dog ikke det officielle program.


(Foto: Gripping Media)

Ulrik var hele dagen utrolig stærkt kørende, og med en pole position i A-finalen var der virkelig lagt op til at erobre det øverste trin på præmieskamlen. Starten til finale heatet bliver ikke som drømmen var, og Ulrik må se sig henvist til an anden plads oppe i det første sving.

Da Ulrik på anden omgang vælger at tage sit joker lap kommer han ud i en sikker føring – en føring som kun holdte til næste sving. Her kommer en konkurrent, som tilsyneladende har mistet sine bremser, bragende bagfra. I hvert fald bruger han den hurtige peugeot 208 som stopklods rundt i det lange asfaltsving. Han sender Ulrik helt på tværs, og ryger selv i sandet. Det er Peugeoten som er hurtigst tilbage på ret kurs, og efterfulgt af den nordjyske konkurrent genoptages jagten på den store pokal.

Ulrik og Frida kører et hul på mere end tre sekunder til forfølgeren og slutter som en suveræn vinder af finalen.


(Foto: KCJ Foto)

Begge kørere bliver efterfølgende kaldt til dommerrummet hvor en lang afhøring og udredning starter. Nogen har indrapporteret at jeg har kørt min konkurrent af, på trods af at jeg lå forrest ved indgangen til svinget – udtaler en meget skuffet og uforstående Ulrik Linnemann.

Hvem der har set og indrapporteret den afkørsel, ved jeg ikke, men noget tyder da på at støvet har været et problem for andre end dem der kører racerbilerne her i dag.

Ulrik tildeles fire strafsekunder og mister dermed første pladsen. Ja, endnu en gang må vi nok indse at det ikke er godt at have et kendt efternavn – måske vi skulle droppe Linnemann – siger en vred teamchef Jørgen Linnemann, efter det er endeligt at dommen står ved magt. Teamet drager nu til Norge hvor 3. afdeling af EM skal køres – mon ikke de fremtidige aktiviteter vil blive diskuteret nøje på turen?

Linnemann Motorport / KCJ FOTO


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann
  • Nisseringen
  • 09/06/14 - Nisseringen - Rallycross - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk