DTC   22/06/14

Casper Elgaard vandt – Jan Magnussen overtog føringen
DTC - Danish Thundersport ChampionshipSpændingen er intakt i Auto-G DTC efter årets første Norgesvisit
Det var Casper Elgaard, Egå, der endte som sejrsherre, da årets tredje afdeling af Auto-G Danish Thundersport Championship i weekenden blev kørt i Norge. På Rudskogen Motorsenter sydøst for Oslo formåede han i finalen at holde såvel Jan Magnussen, Roskilde, som lokale Marius Nakken, Norge, stangen, men køreren fra Stark Racing måtte alligevel afgive føringen i mesterskabet til Jan Magnussen.

Men det er stadig tæt i toppen af Auto-G Danish Thundersport Championship. Før klassens Norgesvisit førte Casper Elgaard med et point. Nu er det i stedet Jan Magnussen, som har overtaget førstepladsen. Men føringen er stadig lige så beskeden. Blot et point!


Da sæsonen startede i Auto-G Danish Thundersport Championship, kæmpede Casper Elgaard (forrest) og Jan Magnussen hårdt om sejren. Det gjorde de også på Rudskogen
(Foto: CNPhoto.dk)

Forud for finalen var gået to hæsblæsende kvalifikationsheat, hvor Marius Nakken havde vundet det første, mens Jan Magnussen tog sejren i det andet.

Nordmanden havde sensationelt været hurtigst i Super Pole-konkurrencen, og i det første kvalifikationsheat lykkedes det ham på kort tid at sikre sig en føring på god tre sekunder. Men lidt efter lidt formåede Jan Magnussen at hale ind på ham, men inden den tidligere DTC-mester kunne sætte et angreb ind, satte han et baghjul udenfor asfaltkanten, ramte gruset og satte tid til. Marius Nakken kunne derfor sikre sig sejren med et forspring på lidt mere end fire sekunder foran Jan Magnussen og Ronnie Bremer, Hvidovre.

Andet kvalifikationsheat blev traditionelt skudt i gang med de otte første fra første kvalifikationsheat i omvendt startrække, og her lykkedes det unge Patrick Egsgaard, Esberg, længe at holde en føring foran Jesper Egebart, Vejle. Men så begyndte de erfarne herrer at nærme sig fra deres startpositioner længere nede i feltet. På femte omgang kom Jan Magnussen front, og her blev han, men også Marius Nakken og Casper Elgaard fik også presset sig frem, og de kunne krydse målstregen som henholdsvis nummer to og tre. Efter løbet blev Marius Nakken dog idømt en straf på seks sekunder for usportsligt kørsel under heatet, hvilket rykkede ham ned på fjerdepladsen.

Weekendens afdeling i Auto-G Danish Thundersport Championship forløb dog ikke uden drama. I det første heat kom Michael Markussen, Kolding, og Mikkel C. Johansen, Roskilde, lidt for tæt på hinden i en positionskamp, hvilket betød, at de begge måtte udgå af kvalifikationsheatet efter at have ødelagt et forhjulsophæng.

Næste afdeling af Auto-G Danish Thundersport Championship køres på Ring Djursland den 16.-17. august.

Resultat af finaleheat
1. Casper Elgaard Egå 13:13,332
2. Jan Magnussen Roskilde 13:13,730
3. Marius Nakken Norge 13:13,978
4. Ronnie Bremer Hvidovre 13:15,009
5. Nicki Petersen Hornslet 13:19,676
6. Jesper Kilstrup Egebart Vejle 13:19,931

Stillingen i Auto-G Danish Thundersport Championship
1. Jan Magnussen Roskilde 154
2. Casper Elgaard Egå 153
3. Marius Nakken Norge 104
4. Nicki Petersen Hornslet 96
5. Ronnie Bremer Hvidovre 92
6. John Nielsen Randers SØ 73
7. Jesper Kilstrup Egebart Vejle 66
8. Patrick Egsgaard Esbjerg V 60
9. Anders Fjordbach Aalborg 45
10. Michael Markussen Kolding 41
11. Molly Pettit Norge 40
12. Mikkel C. Johansen Slagelse 37
13. Elling Sebastian Aarvik Norge 34
14. Bjarne Nordal Norge 32
15. Nicolai Eberhard Hinnerup 31
16. Jesper Sørensen Dragør 29
17. Martin V. Jensen Hinnerup 27
18. Henrik Ziegler Singapore 23
19. Henrik Kristensen Egå 12
20. Stephan Høyer København 8
21. Roger Hermansen Norge 3

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Jan Magnussen
  • Rudskogen Motorsenter
  • 22/06/14 - Rudskogen Motorsenter - DTC

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport