Porsche Carrera Cup   12/07/14

Christina Nielsen på podiet i Canada
- og skal snart køre i Europa
Christina Nielsen har mange gøremål når det gælder at køre racerbil. Et af dem hedder deltagelse i den amerikanske Porsche GT3 Cup.
Serien er i denne weekend på Mosport i Canada ligesom USCC er det.

Christina Nielsen har fået skruet sin kontrakt sådan sammen at der er masser af løb at deltage i, i denne sæson. Det er i denne weekend deltagelsen i den amerikanske Porsche GT3 Cup det gælder. Serien kører i denne weekend på den gamle Grand Prix bane - Mosport - hvor også Jan Magnussen og Michael K. Christensen kører, dog i USCC serien.


(Foto: CNR)

Og allerede nu har Christina Nielsen gjort sig positivt bemærket. Hun har været med helt fremme i de fri træningssessioner og i kvalifikationen blev hun nummer 5. Men når man er racerkører gælder det om at komme frem, og det gjorde hun i det første af weekendens løb i går amerikansk tid. Hun avancerede 2 pladser så hun kom i mål som nummer 3 og dermed på podiet.

Nu venter den resterende del af weekendens program for den unge danske kører. Og når weekendens program er overstået bliver styrthjelm og kørerdragt pakket sammen i kufferten for Christina Nielsen har netop fået at vide at hun skal deltage i den europæiske ELMS serie i de næste 3 løb. Her skal hun køre for IMSA Performance teamet i en af deres Matmut Porscher. Første løb for Christinas vedkommende køres i den kommende weekend på Red Bull Ring i Østrig, hvor også Jan Magnussen er tilmeldt sammen med Mikkel Mac, Johnny Laursen og Mads Rasmussen. Sidstnævnte dog ikke i samme bil som de tre førstnævnte.

Dons


 
Reklamer

Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto