DM Rally   07/09/14

Christian Jensen/Freddy Pedersen vandt sekundduel i Stilo Rally Odder 2014
Der blev givet gas på vejene mellem Skanderborg og Odder, da Stilo Rally Odder 2014 blev afviklet lørdag eftermiddag og aften. Årets næstsidste afdeling af Danmarksmesterskabet i rally udviklede sig til en sekundduel mellem de to mandskaber, som også kæmper om DM-guldet i den hurtige 4WD-division, Ib Kragh/Mie Petersen, begge Juelsminde, og Christian Jensen/Freddy Pedersen, Ans/Bjerringbro.

De to mandskaber vandt hver seks af de tolv hastighedsprøver, som indgik i Stilo Rally Odder, men det var Christian Jensen/Freddy Pedersen, som endte med at tage sejren, der blev sikret med en margen på 6,7 sekunder efter næsten 100 kilometer hastighedsprøver.


Det blev til sejr for Christian Jensen og Freddy Pedersen, da Stilo Rally Odder 2014 blev afviklet
(Foto: Morten Alstrup)

Undervejs blev der kæmpet tæt. På fire af de tolv hastighedsprøver var sejrsmargenerne under et halvt sekund, og kun to hastighedsprøver blev vundet med forspring, der var større end tre sekunder! Det tætte resultat i Stilo Rally Odder 2014 er også medvirkende til, at der er kommet ekstra spænding i kampen om Danmarksmesterskabet i den hurtige 4WD-division. Før løbet førte Ib Kragh/Mie Petersen med et forspring på 15 point, men dette forspring er nu skrumpet ind til 11 point forud for finalen – Danboring Rally – som køres den 31. oktober-1. november ved Kjellerup.

Steen Andersen/Iben Louring, Brøndby/Amager, sikrede sig tredjepladsen i Stilo Rally Odder 2014, mens de regerende Danmarksmestre – Tim Svanholt/Carina Møller, Roskilde/Herlev – stadig holder fast i den sammenlagte tredjeplads, selv om de måtte udgå efter en afkørsel på løbets femte hastighedsprøve.

Stilo Rally Odder 2014 gav dog afgørelser i tre af de fire divisioner, hvor der kæmpes om Danmarksmesterskaber i rally.

Kenneth Madsen/Henrik Dernoff, Ruds Vedby/Ringsted, forsvarede deres Danmarksmesterskab i Tunet National, mens teamkammeraterne Kasper Nyman/Dan Johannsen, begge Vejen, sikrede sig titlen i Standard National. I 2WD-divisionen fik Kim Madsen/Line Lykke Jensen, begge Slagelse, ligeledes så mange point, at de også kunne kalde sig Danmarksmestre før tid.

Aarhus Automobil Sport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Aarhus
  • 06/09/14 - Aarhus - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto