Boisen Motorsport igen med topplacering Boisen Motorsport kommer igen hjem med en klassesejr og en topplacering i det Tyske rally mesterskab. Lørdag morgen startede det 7. ADAC Ostsee Rallye 2014, som var sidste afdeling i det Nordtyske rally mesterskab. Kim Boisen havde med en 3. plads i mesterskabet inden start på rallyet kun en plan..Full attack. Kim Boisen havde kørt sig helt op på en andenplads i det Tyske mesterskabsløb, da et metalrør til servostyringen knækkede. Trods dette kæmpede teamet sig igennem rallyløbet, og endte med en flot 3. plads generelt. Og med denne placering kan Kim Boisen eller ”Der Boisen” nu sætte endnu et flueben og kalde sig selv Nordtysk mester i rally 2014.
Kim Boisen kæmper med BMW´en som har mistet servostyringen
Tak til vores sponsorer
”Jeg vil starte med en stor tak til vores sponsorer. Uden dem havde dette Nordtyske mesterskab ikke været muligt. Med et budget på en kvart million kr. per sæson til at holde Boisen Motorsport kørende, er de bare den vigtigste del af Boisen Motorsport – Så endnu en gang tusind tak”.
Ostsee Rallye 2014
”Jeg havde Claudia Dose med som ny Co-pilot og det gav nogle udfordringer på første prøve, men kørte fint efter vi fik justeret et par ting. Jeg har kørt Ostsee rally mange gange, og det er altid dejligt at vende tilbage til et rally med gode prøver og hvor man altid føler sig utrolig velkommen.
Vi havde igen en duel med min ærkerival Herman Gaßner som kører Mitsubishi lancer. Midt i løbet havde vi en komfortabel føring med 16 sekunder ned til Herman Gaßner, men da servostyringen gik i stykker, kunne jeg ikke holde placeringen som nummer 2 i løbet mere. Det ender med en 3. plads generelt, en klassesejr og med titlen, Nordtysk mester 2014” fortæller en virkelig stolt og glad Kim Boisen.
Kim Boisen – Nordtysk mester 2014 i den lynhurtige BMW
Claudia Dose færdig med at være Co-Pilot
”Jeg ønsker ikke at være Co-Pilot i en rallybil mere. Men hvis Kim Boisen ringer og mangler en, vil jeg altid være 100 % klar. Den oplevelse jeg fik her i weekenden, var helt ubeskrivelig. Det sammenhold teamet har og ikke mindst den venlighed der blev vist over for mig, gør bare en glad.
Jeg missede virkelig helt første prøve, den ligger helt klart på min kappe. Men jeg synes også vi fik et godt samarbejde i bilen til sidst. At BMW´en bare rykker ud af start hullerne, er der ingen tvivl om. Og med en flot 3. plads generelt, er jeg virkelig glad for at måtte være med” slutter en overvældet Claudia Dose.
Dan Johannsen bliver nummer 3 i det Nordtyske mester, fordi han ikke kunne deltage i Ostsee Rally. Boisen Motorsport ønsker Dan Johannsen og Kasper Nyman stort tillykke med deres Danmarksmesterskab i Standard National 2014.
BMDJ
Læs mere om: Kim Boisen |