RCZ   30/10/14

Michael Carlsen: ”Jeg prøvede alt hvad jeg kunne”
Vissenbjerg-racerkøreren Michael Carlsen afsluttede sin 2014-sæson under sydens sol og efterårsvarme, da han var til start i sidste afdeling af den franske Peugeot RCZ Racing Cup. Men i modsætning til vejret så var resultaterne på den tidligere Formel 1-bane Paul Ricard nær Marseilles ikke gode.

”Det var et rigtig møgmotorløb. Jeg var var ikke hurtig nok,” siger Michael Carlsen, som sidst var til start i løbsserien i starten af juni.

”Der var for nylig kommet et opdateringssæt til motoren, og det havde de åbenbart glemt at fortælle ham danskeren, der dukker op en gang imellem. Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne, men det var svært, for jeg manglede to sekunder i forhold til de bedste og vel halvandet sekund i forhold til dem, jeg normalt ligger og kæmper med.”


Michael Carlsen (17) var lige ved at indhente Jacques Fabregat før målstregen

Allerede under den første træning kunne fynboen mærke, at der var noget galt. Paul Ricard-banen har en af de længste langsider i verden, og her måtte han måbende se til, mens den ene konkurrent efter den anden trak fra ham.

”Det er skidt, når man føler, at det er lige meget, hvad man gør,” siger han. ”Jeg pressede bilen og endte med at snurre med 220 km/t for enden af langsiden, og så tog jeg en omgang rundt om mig selv. Der er heldigvis gode afkørselsarealer, men det er mange år siden, jeg har prøvet det. Det er selvfølgelig lidt skægt, når man har overstået det, og det er gået godt, men det var ikke sjovt at være så langt bagefter.”

I de to løbsweekender, Michael Carlsen hidtil har kørt i år, er det bl.a. lykkedes ham at komme i top seks, men på Paul Ricard betød de manglende hestekræfter, at han end ikke kunne komme i top 10. Slutplaceringer som nummer 11 og 12 blev det til.


6 ud af 7 gange har Michael Carlsen været bedst i Gentleman Cuppen

”Jeg vandt dog gentleman cuppen om søndag og blev nummer to i lørdagens løb. Jeg var lige ved at få ham, som vandt om lørdagen, men jeg fik ham ikke,” siger Michael Carlsen.

”Det blev en weekend, som skulle overstås. Nu skal vi bare have motoren bygget om, så vi kan følge med de andre."

Michael Carlsen


Læs mere om:
  • Michael Carlsen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto