Der var indimellem hektisk aktivitet hos Tequila Patrón ESM som er det team David Heinemeier Hansson kører for i år.
Den nye HPD racer skulle for alvor bevise sit værd og gjorde det vel egentlig også. Det var mekaniske defekter der sendte begge teamets biler ud af Rolex 24 at Daytona. Næsten alle forberedelser havde forløbet perfekt i optakten til årets første løb i USCC serien, som er en virkelig hardhitter i form af 24 timer på den berømte Daytona bane i Florida. Desværre måtte teamet forlade løbet i utide, men med en masse erfaringer i bagagen, og som nu kan bruges i forberedelserne til det næste løb om 1½ måned. Det er et andet type løb, men ikke mindre krævende. Det er selvfølgelig 12 timers løbet på Sebring det her er tale om.
Men det første problem opstod inden kvalifikationen. Bil #1 - den med David Heinemeier Hansson havde et seriøst problem. Der måtte et motorskifte til for at gøre bilen klar til selve løbet. Det betød også at bilen måtte starte i den sidste ende af feltet. Man nåede dog at få testet bilen inden selve løbet.
En gearkasse fejl sendte #1 ud af løbet på Daytona (Foto: Patrón Tequila ESM)
Ryan Dalziel startede i bilen, og havde i løbet af en god halv times tid kørt bilen frem til P8 - helt godt klaret i det 53 biler store felt. Han kørte bilen i de første 2 timer inden det blev Scott Sharps tur. Han kørte bilen yderligere frem til P3 i de 2 han kørte bilen i sit første stint. Herefter kom David Heinemeier Hansson i bilen. Han kørte bilen stabilt rundt, men bilen var 2 omgange efter de førende pga. bilens startplacering.
Bilen var dumpet ned på P8 da Ryan Dalziel igen overtog bilen. Han kørte et tredobbelt stint og fik bilen frem i top 5, hvor efter Scott Sharp igen kom i bilen. Han fik bilen i en periode hvor der var 2 gul-flags perioder og med en ændret pitstopstrategi fik han kørt bilen frem i feltet igen. Endda helt frem til P1 som dog kun varede en enkelt omgang.
David Heinemeier Hansson kom i bilen igen lidt efter midnat og skulle køre et dobbelt stint. Omkring midtvejs i løbet spandt han i bilen i sving 3 og ramte dækmuren. Han fik bilen fri igen og kunne køre videre. Lidt senere var der en misforståelse med en konkurrent, hvor Heinemeier Hansson blokerede hjulene og skred ud og ramte muren. Han fik dog bilen tilbage til pittet, hvor der blandt andet skulle skifte fronten på bilen. Det blev også til et kørerskifte hvor Ryan Dalziel kom i bilen.
Da han kom ud på banen bemærkede han at bilen ikke opførte sig som den skulle. Han kørte nogen omgange i bilen inden han kørte i pit igen. Det var gearkassen det var galt med. Man valgte at trække bilen ud af løbet for ikke at gøre bilens tilstand værre inden næste løb. Trods uheldene har man samlet en masse værdifuld mængde data som nu skal gennemgås inden næste løb på Sebring.
Søsterbilen havde kun kort tid på banen. 1 time og 43 minutter blev det til. Bilen tabte pludselig olietrykket og da bilen kom i pit, kunne man konstatere en større systemfejl. Det var slut for deltagelsen. Teamet går nu i gang med bearbejdning af data og nyvundne erfaringer og gør klar til forberedelserne frem til næste løb.
Dons
Læs mere om: Daytona24/01/15 - Daytona - SportsCar Championship |