16 årige Patrik Matthiesen fra Hammelev mellem Haderslev og Vojens startede sæson 2015 op for 5 uger siden med et par testdage på Engelske Brands Hatch.
Patrik der i år skal repræsentere det Yorkshire baseret mesterskabsvindende team, HHC Motorsport i den Engelske Ginetta Junior Championship er kommet godt fra start med testdage på Brands Hatch, Snetterton og Oulton Park, og er for nuværende allerede ved at ha’ den rigtige speed.
De 3 baner har været vidt forskellige, højhastighed på Snetterton, kurver og blinde linjer på Brands hatch og milliarder millioner af gearskift på én omgang på Oulton Park og som har været med til at han allerede har gjort det umulige, …. at køre under banerekorden på Oulton Park.
Patrik siger: Det er vildt fedt at komme i et team der arbejder så professionelt, min ingeniør på bilen går i detaljer når vi skal finde fart på banen, det er imponerende så engageret både han og resten af teamet omkring mig er. Jeg har nu holdt fri for træning på banerne i 2 uger hvor bilen er blevet splittet af i atomer, samlet og dekoreret med et design der er præget af Dannebrog, slutter Patrik
Patrik Matthiesen
Midt i uge 10 startes der intensivt op igen, over de næste 10 uger bliver det til 16 test- og løbsdage på 4 forskellige baner, Thruxton, Donnington, Brands Hatch og legendariske Silverstone.
Feltet i Ginetta Junior Championship har nået det maksimale antal deltager, 26 kørere og på spørgsmålet hvilke forventninger Patrik har til sæsonen, går han som altid stille med dørene.
Du kan skrive at jeg vil gå efter at være i den bedste fjerdedel af feltet, siger han med et smil, mit interne mål er kun mig og mine nærmeste der kender.
Spændende bliver det jo at følge, kan den unge Sønderjyde løfte arven efter andre men ældre Sønderjyder … John Nielsen, Kurt Thiim og Kris Nissen ?
www.PatrikMatthiesen.com
Læs mere om: Patrik Matthiesen |