Rallycross   04/03/15

Linnemann snart klar til ny EM fight
Det danske Rallycross-es Ulrik Linnemann er i fuld gang med forberedelserne til 2015, hvor fokus ligger på det europæiske mesterskab, der har sæsonstart i Portugal den 24.-26. april. Men inden da skal deres Peugeot 208’er gennem en række forbedringer, for at forløse bilens fulde potentiale.

“Jeg kan med glæde og stolthed fortælle at forberedelserne er i fuldt gang forud for den kommende Rallycross sæson. Af professionelle årsager har jeg valgt at holde fokus på de 7 løb der foreligger det europæiske mesterskab. Jeg er sikker på at den danske serie går en spændende sæson i møde, men det bliver uden min deltagelse. Desværre.” forklarer en spændt Ulrik Linnemann fra sit værksted, lidt uden for Suldrup.

2014-sæsonen langt fra tilfredsstillende for det ambitiøse team. Det man håbede skulle blive året, hvor alt gik op i en højere enhed blev aldrig for alvor realiseret. Det har i bagklogskabens lys er man internt også enige om, at det var en tand for urealistisk at regne med, at en nybygget bil skulle være klar til at tage trofæer allerede det første år. Teamet besluttede derfor midtvejs i 2014-sæsonen at dette måtte blive et læreår. Til 2015 har man derfor iværksat en lang række ændringer for at forbedre resultaterne, og disse foretages primært på Peugeot 208’erens konstruktion. Ombygningen eksekveres ud fra en lang række erfaringer, foretaget af Ulrik og hans mekanikerstab gennem sæsonen 2014.

På spørgsmålet om hvilke ændringer der er tiltænkt, svarer Ulrik:
“Sidste år var hårdt for alle i teamet på rigtig mange parametre. Frida levede jo aldrig for alvor op til vores forventninger, til trods for at vi lancerede en langt mere moderne rallycrossbil. I vores forberedelser til 2015 er vi derfor tvunget ud i en række initiativer, der gerne skulle forløse bilens fulde potentiale. Karosseriet gennemgår en række forbedringsprocesser i forhold til styrke, vægt og traction. Herudover skifter jeg leverandører af støddæmpere og motor, hvis alt går som planlagt. Dette fordi vi har nogle rigtig spændende muligheder på hånden. Men nu må vi se, vi skal tage de kloge valg! Det handler kun om at blive bedre fra nu af. Jeg er fortrøstningsfuld, for jeg har de bedste folk omkring mig og jeg selv føler mig bedre end nogensinde før.”


Ulrik Linnemann’s Peugeot 208 står overfor en række radikale ændringer, inden sæsonen 2015 skydes i gang den 24.-26. april i Portugal.

Bag enhver sejr ligger rigtig mange forberedelsestimer, og der vil oftest være en tydelig sammenhæng mellem graden af forberedelse og succesoplevelser. Som et led i arbejdet mod EM-titlen, har Linnemann Motorsport etableret et samarbejde med coachen Tommy Schröter, som gennem sæsonen vil være tilknyttet teamet som ekstern coach. Det at arbejde sammen med en coach, betyder typisk meget for den mentale forberedelse til at løse opgaver eller konflikter. Linnemann fortæller, at han tidligere har været skeptisk i forhold til at arbejde sammen med en coach, da fordommen om at kunne forbedre sig som racerkører ved at sidde på en badebold, spille computer og slukke lamper var for dybt forplantet i nordjyden. Nu har piben fået en anden lyd, og der blæser ny vind i sejlene:
“Jeg er først og fremmest beæret af denne aftale med Tommy. Jeg har stort respekt for hans personlighed og hans faglighed. Jeg har tidligere været fordomsfuld overfor samarbejdet med en coach, men jeg tager virkelig hatten af for Tommy og hans metoder. Det har været hver eneste gang været lærerigt at besøge ham, og jeg har afgjort fået øjnene op for hvor vigtig især fysisk træning og forberedelse er for koncentrationsevnen. Jeg husker specielt en øjenåbner jeg fik fra ham da jeg piskede derudaf på spinningcyklen; Ulrik, ved du egentlig hvorfor vi gør det her? Hvor høj tror du egentlig din puls er, når du kører ned af starten med 5 gale russere omkring dig? Tror du selv på at du kan tage de rigtige valg med en puls på 200, når du ikke er vant til at have det? Det er helt sikkert at jeg er bedre forberedt end tidligere takket være Tommy, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham i fremtiden.”


Det er sådan her vi kender ham allerbedst. – Men bag styrthjelmen findes en hårdtarbejdende mekaniker, med stor tro på egne evner og farverige idéer til hvordan bilen altid kan (og skal!) forbedres for at følge med udviklingen.
Linnemann Motorsport skyder sæsonen igang den 24.-26. april på Montalegre-banen i Portugal, men herinden skal en række tests og shows overståes. Opgaverne er mange for det efterhånden rutinerede nordjyske team, og man ser med stor glæde frem til de mange opgaver i 2015.

Linnemann Motorsport


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto