Blancpain GT Endurance Series   18/03/15

Insigt Racing viste god form ved testkørsel
To dages test på den franske bane Paul Ricard, indbragte top tider fra det danske Ferrari team, Insight Racing, med Dennis Andersen og Martin Jensen. Næste aftale i kalenderen er mere træning, på den italienske bane Misano.

Efter de to dages officielle testkørsler med størstedelen af feltet i Blancpain Endurance Series, fandt man det danske Insight Racing stående helt i toppen af tidsskemaet. Anden hurtigste omgangstid, for det samlede felt, er det tydelige bevis på fremskridt, for Ferrari teamet fra Hedehusene.


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

45 biler deltog i testen i Frankrig. På anden dagen, satte de tretten hurtigste biler tider der lå inden for ét sekund, hvor Martin Jensens tid på 1:57,065 var anden hurtigste, kun overgået af en BMW Z4 GT3 fra TDS.

Martin Jensen, manager og kører
"Det var virkeligt en god test. Ikke bare på grund af resultatet, men også på grund af, at det bare fungerede for teamet. Vi har foretaget nogle få ændringer på teamet, i løbet af vinteren, hvilket vi lige skulle vænne os til, men alt fungerede bare fint.

Det lykkedes os at få afprøvet et antal ændringer i setup, som vi har haft i tankerne gennem længere tid, men aldrig har haft chancen for at afprøve. Efter at have foretaget de ændringer, var det klart at det ville have været bedst hvis vi havde afprøvet dem for længe siden, da vi vandt en masse.

Dennis fik kørt nogle længere stints, og fik skåret en hel del af tiden, i forhold til sin tidligere personligt bedste tid.

Nu ser vi frem til nogle flere testkørsler de næste dage i Misano. Det bliver ekstra produktivt, med to test så tæt på hinanden, hvor alt er friskt i hukommelsen, og hvor vi endda får afprøvet det seneste opgraderings kit til vores 468 GT3."

Dennis Andersen, kører
"Den første dag bruges primært på at blive klar, at lære om bilen, gennemgå programmet, og få brugt noget tid på banen, for at blie vortrolig med bilen igen.

På anden dagen arbejdede vi en del på setup og bremser - noget både Martin og jeg fik gavn af. For Martin ved at han satte den anden hurtigste tid, og for mig ved at jeg fik skåret et sekund af min bedste tid. Der er stadig plads til forbedringer for mig, men det er også hvad der fascinerer mig ved motorsport!"

Insight Racing DK


Læs mere om:
  • Dennis Andersen
  • Martin Jensen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport