Danish Supertourisme Turbo   13/04/15

Kevin Rossel klar til debut mod de virkelig tunge drenge i dansk motorsport
Søndag den 19. april bliver en mærkedag i Dansk Motorsport når Padborg Park lægger asfalt til den nye serie i Supertourisme Turbo. En serie, der blandt motorsportseksperter forventes at blive både en publikumsmagnet og rugekasse for de største danske talenter i direkte infight med erfarne danske topnavne som Michael Outzten, Henrik Lundgård, Mikkel Mac, Kurt Thim, Michel Nykjær og mange andre.

Kevin Rossel bliver talentet, der skal i udfordrens rolle. Efter den første test på Padborg Park er han klar til udfordringen. Selv fortæller han om den første oplevelse med en ” rigtig ” racer.


Det summer af optimisme og godt humør hos JM Racing oplyser Teamchef Kim Mathisen, der mere end glæder sig til at hans 2 kørere, Kevin Rossel ( TV) og Michal Outsen (th) på søndag skal i ”infight” med hele den danske elite ved premieren på DST Dansk Supertorisme Turbo på Padborg Park

Det er det her øjeblik har jeg ventet på de sidste par år. Det er en stor forandring at komme fra gokart til topprofessionel banesport. Og ingen skal beskylde mig for at springe over hvor gærdet er lavest. Supertourisme Turbo serien bliver en ordentlig mundfuld at starte i. Mod en stjernerække af danske kørere, der alle kender den direkte vej til podiet, bliver det en kæmpe udfordring. Jeg glæder mig virkelig. En 6. plads ved VM i Gokart giver ingen særlig kredit i dette selskab. De vil klemme og presse mig helt ud til grænsen. Men jeg er klar, griner Kevin Rossel. Helt klar!

Kevin Rossel og Michael Outsen er teamkammerater hos JM Racing
Det bliver da heller ikke en ”Kevin alene hjemme” på Padborg Park til debutløbet. Han har faktisk et stjerneteam i ryggen hos JM Racing. JM Racing har de seneste 12år haft stor succes i bl.a. DTC, der tidligere var flagskibet i dansk banesport. Samtidig bliver han teamkammerat med Michal Outsen, der om nogen har erfaring fra såvel dansk som internationale motorsport.

Teamchef hos JM Racing, Kris Mathiesen, er ikke bange for at skrue godt op for forventningerne til 2015 sæsonen.
- Med Michael Outsens store erfaring og Kevin Rossels åbenlyse talent, tror vi virkelig på, at vi kan blande os i teammesterskabet. Michael Outsen skal ganske enkelt helt frem og kæmpe med om guldet, mens Kevin Rossel først og fremmest skal bruge dette år som et læreår. Han skal lære en ny bil at kende, helt nye baner og lidt om livet som rigtig racerkører. Alligevel håber vi på, at han kan slutte i top 8 og score vigtige point til team mesterskabet, oplyser den erfarne teamchef, der som alle andre virkelig glæder sig til premieren den 19. april på Padborg Park.

Bent Christensen


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Padborg Park
  • 19/04/15 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport