Under weekendens anden kvalifikation som tæller til startopstillingen ved weekendens andet løb er det Audi som er hurtigst med tre biler i front på startgridden, BMW og Mercedes tiderne var langt nede i rækkerne Under den 20 minutter lange kvalifikation som skal afgøre startrækkefølgen til søndagens løb på Hockenheimring er sessionen domineret af Audi. Kvalifikationen sluttede med Mike Rockenfeller på Pole, Miquel Molina på startplads nummer 2 og Mattias Ekström på den tredje startplads, så der ligger 3 gange Audi i front til søndagens løb.
Audi køreren Mike Rockenfeller starter fra Pole til søndagens løb. (Foto: Natascha Theisen)
Den forsvarende DTM mester Marco Wittmann sluttede med den fjerdebedste tid og er dermed den bedst placerede BMW. Den hurtigste Mercedes er med Gary Paffet bag rattet og han skal starte nede fra ottendepladsen.
Løbet starter kl. 13.40 og varer 60 minutter plus en omgang. Der er også indlagt et obligatorisk pitstop med dækskifte. Der er live TV dækning på den tyske kanal ARD.
Kilde:Natascha Theisen, Media Office Theisen Henrik Bess
Læs mere om: Hockenheim03/05/15 - Hockenheim - DTM |