SuperCup   24/06/15

God weekend - med plads til forbedring
Det var ikke øverst på sejrskamlen Madbull Racing befandt sig, under 4. afdeling af Yokohama Super Cup, på Ring Djursland.

Trods dette var det alligevel et overordnet tilfreds team, som søndag vendte retur til værkstedet i Silkeborg;

”Vi har jo hele tiden kampen med at bilen er så tung, og i weekenden var vi da lige ved at overveje, om det måske var lettere at tage teamets kassevogn rundt” siger Kim Lund.


På trods af bremseproblemer kørte Kim Lund 2 podieplaceringer hjem.
(Foto: Denner Photo)

Ring Djursland er den bane herhjemme, som stiller størst krav til bilens bremser – og netop dette fik Madbull Racing at mærke i lørdagens to løb, hvor bremsepedalen gik i bund, og skulle pumpes efter bare halvdelen af løbsdistancen. Noget som havde helt afgørende betydning, for et absolut topresultat.

I sommerpausen som nu venter, skal teamet forsøge at finde en løsning på den manglende topfart. Noget som var helt tydelig på de to langsider, i kampene med nærmeste konkurrenter.

”Når motoren når 4400 omdrejninger i minuttet, så mister vi ca. 40 HK i effekt, og det´ er virkeligt noget der kan både mærkes og ses. I svingene føles den helt rigtig, men når man når midten af langsiden, så føles den som en gokart med pedaler” Fortsætter Kim Lund.


Madbull Racing glæder sig over at være i Yokohama Super Cup.
(Foto: Denner Photo)

Weekenden bød dog på flot, tæt og fair race og 2 ud af 3 mulige podieplaceringer til Madbull Racing, hvilket betyder, at DM-føringen blev udbygget med et par point.

”Vi glæder os til at tage hul på efterårssæsonen, som helt sikkert byder på endnu mere tæt og spændende touringcar-race. Vi ved, at der kommer nogle flere biler til her i 2. halvdel af sæsonen, og dem byder vi velkomne” slutter Kim Lund, som glæder sig over at være tilbage i Danmarks hurtigste standardvognsklasse.

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Madbull Racing
  • Ring Djursland
  • 21/06/15 - Ring Djursland - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk