FIA F3 EU   09/07/15

Mikkel Jensen vil gentage succes
Formula Racing-kører og Formel 3-aspirant Mikkel Jensen ser frem til at gentage sidste års gode resultater i weekendens løb på hollandske Zandvoort.

Formula Racing-kører Mikkel Jensen er klar på at blande sig i de forreste rækker i weekendens afdeling af FIA Formula 3 European Championship på racerbanen ved den hollandske badeby Zandvoort.


(Foto: FIA Formula 3 Championship)

– Zandvoort er ikke ukendt for mig. Jeg kørte på banen sidste år i ADAC Formel Masters, hvor jeg tog en sejr med hjem, lyder det fra Mikkel Jensen.

Formula Racing-køreren forventer dog som altid udfordringer i det benhårde Formel 3-felt, hvor den 20-årige aarhusianer er en af sæsonens rookier.

– Feltet er naturligt hårdere i Formel 3, og jeg er sikker på, at banen er teknisk sværere i en Formel 3-racer med alle de hurtige sving, forklarer Mikkel Jensen.

Mikkel Jensen holder i øjeblikket en 8. plads i kørernes mesterskab i det europæiske Formel 3-mesterskab. Med fem løbsweekender tilbage i sæsonen er der dog stadig gode muligheder for at forbedre positionen.


(Foto: FIA Formula 3 Championship)

Har stadig første Formel 3-sejr til gode
– Min debutsæson har foreløbigt budt på en del gode, men også mindre gode øjeblikke, lyder det fra Mikkel Jensen.

– Nogle af højdepunkterne var helt klart min pole position på Spa-Francorchamps og mine podieplaceringer på Monza, mens jeg stadig har min første Formel 3-sejr til gode.

– Seneste løbsweekend på Norisring var ingen dårlig weekend i betragtning af, at jeg ingen erfaring havde på dén bane. Men jeg kunne godt have sluttet med et bedre resultat.

– I denne weekend er vi tilbage på en bane, som jeg kender. Det skal nu alligevel nok blive noget af en opgave som rookie, men jeg ser det ikke som umuligt at komme hjem med nogle gode resultater.

– Jeg er i hvert fald klar.

Formula Racing

Tidsplan for FIA Formula 3 — Zandvoort

Fredag 10. juli
10.00 — Træning #1
10.45 — Træning #2
15.05 — Kvalifikation #1
18.10 — Kvalifikation #2/3

Lørdag 11. juli
10.35 — RACE #1 (35 min)
15.40 — RACE #2 (35 min)

Søndag 12. juli
10.30 — RACE #3 (35 min)

OBS! Følg Mikkel Jensen i Formel 3 via livetiming på www.fiaf3europe.com eller livetransmission på MOTORS TV.


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Zandvoort
  • 12/07/15 - Zandvoort - FIA F3 EU - FIA EM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto