En protektor, en ambassadør, en Formel 1-stjerne og et væld af Le Mans-triumfatorer og vindere er profilerne i Royal Pro/Am-løbene til Copenhagen Historic Grand Prix,
der køres på Bellahøj Park i den kommende weekend.
Foruden de mange historiske løbsklasser, og den moderne racerklasse DTC, er et af højdepunkterne til Copenhagen Historic Grand Prix det traditionsrige Royal Pro/Am race, der med rette tiltrækker publikums interesse og bevågenhed, når nogle af verdens bedste professionelle racerstjerner matches med hver deres dygtige amatør-racerkører.
Royal Pro/Am køres både lørdag og søndag i CHGP-weekenden. Startrækkefølgen afgøres efter en traditionel tidtagning over 25 minutter, og såvel lørdagens prefinale som søndagens afgørende finale er et todelt sprintløb med en varighed på 15 minutter plus én omgang. Det er altid amatørerne, der starter løbene, og den rækkefølge som de slutter, bliver efterfølgende den rækkefølge, som de professionelle racerkørere starter i. Slutresultatet af lørdagens heat giver startrækkefølgen til søndagens afgørende finale.
Tom Kristensen er i cockpittet på den helt nye Audi R8 V10-sportsvogn med over 600 hestekræfter, og en Lotus Cortina der er mindst lige så sjov at køre (Foto: Bjarne Bredal)
CHGP-ambassadør Tom Kristensen får i København følgeskab af yderligere en tidligere fabrikskører fra Audi, i form af den karismatiske Dindo Capello, samt nuværende Audi-kører Loïc Duval. Fra Aston Martin Racing vil både Marco Sørensen og Christoffer Nygaard også gæste det klassiske motorsportsarrangement i København, der traditionelt er en stor familiebegivenhed med mange børneaktiviteter og et stort udstillingsområde på Dyreskuepladsen omkring den anlagte bybane.
De tre Audi-piloter og to danske Team Young Driver-racerkørere får prominent selskab på Bellahøj Park af McLaren Formel 1-stjernen Kevin Magnussen. Foruden deltagelse i Royal Pro/Am vil Kevin Magnussen også køre en McLaren sportsvogn i velgørenheds-arrangement Race for Riget, hvor hans far, Jan Magnussen, er ambassadør og selv sidder bag rattet af en Corvette Z06, mens Tom Kristensen er i cockpittet på den helt nye Audi R8 V10-sportsvogn med over 600 hestekræfter.
CHGP får besøg af Kevin Magnussen (Foto: McLaren)
I den danske AutoMester DTC-serie styrer mesterskabskandidat Ronnie Bremer normalt en voldsom V8-motoriseret Camaro racer med 500 hk. i Royal Pro/Am klassen er racerbilernes motorydelse måske mere beskeden, men den tidligere Champ Car-kører er ligeså konkurrencelysten som resten af deltagerne i jagten på hæder og laurbærkrans.
Program Royal Pro/Am
Lørdag den 1. august
11:25 – 11:50 Tidtagning
16:00 – 16:40 Royal Pro/Am – Prefinale
Søndag den 2. august
10:25 – 10:40 Opvarmning
15:40 – 16:20 Royal Pro/Am - Finale
Royal Pro/Am startliste
|
Pro |
Am |
Racerbil |
|
Christoffer Nygaard |
Jan Struve |
Lotus Cortina |
Tom Kristensen |
H.K.H. Prins Joachim |
Lotus Cortina |
Dindo Capello |
Oscar Siesbye |
Lotus Cortina |
|
Loïc Duval |
Martin Berner |
Lotus Cortina |
Erik Høyer |
Benny Rasmussen |
Ford Escort MK 2 |
Nicolai Sylvest |
Jesper Sylvest |
Lotus Cortina |
|
Kevin Magnussen |
Flemming Haslund |
Lotus Cortina |
Marco Sørensen |
Benny Hall |
Lotus Cortina |
Roger Samuelsson |
Christer Johansson |
Porsche 911 |
|
Ronnie Bremer |
Stefan Winquist |
Nissan Fairlady |
Nanna Hald Gøtsche |
Lars Leed |
Volvo Amazon 122 S |
Martin Hald Gøtsche |
Nikolaj Leed |
Volvo Amazon 122 S |
|
For mere nyt om Copenhagen Historic Grand Prix besøg: www.chgp.dk.
Thomas Wulff Læs mere om: Bellahøj (Gadeløb)02/08/15 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP |