DM Rally   17/08/15

Ib Kragh triumferede i Gjønge Rally
Veteranen vandt tredje afdeling af DM i rally
Landets bedste rallykørere og tre norske topmandskaber havde spændt seler og hjelme godt fast, da Gjønge Rally for 33. gang lagde beslag på de mønske landeveje til et løb til danmarksmesterskabet i rally.

Favoritter var nordmændene, der stillede op med de hurtigste biler, men efter 55 kilometers dyst på skiftevis tørre og våde veje, var det rallyveteranerne Ib Kragh fra Juelsminde og Mie Petersen fra Vejle, der med deres Citroën DS3 havde sat alt og alle godt og grundigt på plads. I mål efter 10 hastighedsprøver var de knapt fjorten sekunder foran nr. 2, hvad der er ganske meget i et så kort løb.


Ib Kragh og Mie Petersen tog en overlegen sejr i Gjønge Rally med deres Citroën DS3 efter et fejlfrit løb
(Foto: Michael Eisenberg)

"Jeg er meget glad for, at mit team nu har fået bilen til at køre godt. Det var et kort løb, men hastighedsprøverne var fine, og vi har nu gode chancer for at vinde danmarksmesterskabet," sagde Ib Kragh ved målet i Stege.

Løbets andenplads blev overraskende besat af Steen Andersen fra Brøndby, der til dette rally havde Ditte Kammersgaard fra Kolding med som codriver i sin Mitsubishi Lancer Evo X. Steen Andersen fik en skade på fronten af sin bil ved et sammenstød med et råvildt på hastighedsprøve to, men efter at skaden var udbedret, kørte han sig meget stærkt op på løbets anden halvdel.


Steen Andersen og reserve-codriver Ditte Kammersgaard kørte deres Mitsubishi Lancer Evo X op fra en femteplads til en andeplads på løbets anden halvdel
(Foto: Michael Eisenberg)

Tredjepladsen blev delt mellem nordmændene Anders Grøndal, Drammen, og Lena Lysen, Oslo, i Citroën DS3 og Tim Svanholt fra Roskilde og Carina Møller fra København i en Mitsubishi Lancer Evo X. I mål havde de nøjagtig samme tid.

De hurtigste biler dansk rally har henved 300 hestekræfter, men i den nye Micro Rally Cup, som er en rugekasse for talenter, kører man i standardbiler med omkring 75 hestekræfter. Nicolai Jensen, Stenderup, og Oliver Saust, Viby Sjælland, vandt i en Renault Twingo foran Thorben Nielsen, Sunds, og Harald Søndergaard, Herning, i en bil magen til. De to hold fik sekundære placeringer i Sydsjællands Automobil Klubs rally, men det kan meget vel være fremtidens danmarksmestre, der skabes i denne cup.


Nicolai Jensen og Oliver Saust begynder at ligne vinderne af Micro Rally Cup i år ét for cuppen med deres Renault Twingo
(Foto: Michael Eisenberg)

Fjerde afdeling af danmarksmesterskabet i rally køres lørdag den 12. september på landevejene omkring Juelsminde.

Alle resultater fra Gjønge Rally kan ses på www.rallyresult.dk

Sydsjællands Automobil Klub


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Møn
  • 15/08/15 - Møn - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk