DM Rally   25/08/15

Så er der atter rally på Juelsminde-halvøen
Efter næsten to-og-et-halvt års fravær vil man atter kunne opleve rallysport på topplan på Juelsminde-halvøen. I et samarbejde med bl.a. Hedensted Kommune, Den Jyske Sparekasse og andre af områdets erhvervsvirksomheder står Aarhus Automobil Sport bag fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet i rally, som finder sted fredag den 11. september og lørdag den 12. september.

Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse vil have rallycentrum omkring havnen i Juelsminde, hvor man vil kunne gå på opdagelse blandt rallybilerne, mens de serviceres. Såvel fredag eftermiddag og aften som hele lørdagen, hvor selve løbet foregår.


Rallybilerne i den danske topserie vender tilbage til Juelsminde-halvøen den 11. og 12. september, når årets Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse afvikles.
(Foto: Morten Alstrup)

Men det er ikke kun Juelsminde, der bliver inddraget, når Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse funder sted. Det er faktisk på det meste af Juelsminde-halvøen, at man i løbet af lørdag den 12. september vil kunne opleve deltagerne kæmpe om sekunder og tiendedele. I nordvest køres der hastighedsprøver ved Horsens’ bygrænse. I nordøst køres der både til og fra Glud, mens der også vil være hastighedsprøver i nærheden af såvel Klejs som Breth.

Den første deltager i Julesminde Rally Den Jyske Sparekasse sendes afsted fra Juelsminde lørdag morgen klokken 8.00 og godt ni timer senere – klokken 17.05 – vil vinderen blive kåret i byens centrum. Og to timer senere starter der så en stor præmiefest ved havnen i Juelsminde, hvor der dels vil være præmieuddeling, dels fest med livemusik.

Nærmere informationer om Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse kan findes på www.bilsport.dk.

Aarhus Automobil Sport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Juelsminde
  • 12/09/15 - Juelsminde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport