Yokohama SuperCup har en lang sæson i år med hele 7 afdelinger, hvor de 5 er afviklet indtil nu. De sidste to afdelinger skal begge køres på Jyllandsringen, og 6. afdeling køres til Grand Prix Danmark den 28. – 30. august. Jyllandsringen lagde asfalt til den allerførste afdeling i år, og dengang var Nicki Kristensen feltets stærkeste, men siden er han stille og roligt blevet indhentet og overhalet af Kim Lund Johansen. Om Nicki kan komme tilbage og for alvor true Kim bliver spændende at se. En anden der er kommet bagfra er Mikkel B. Johnsen i VW Polo.
Mikkel B. har flere gange vist, at han er meget hurtig, og selvom han p.t. kun ligger på tredje pladsen, så er han med 6 heatsejre, den der har vundet flest heats i år, og det betyder, at han er en trussel de to førende Seater skal tage absolut alvorlig. Også både Jakob Borum i sin gamle Honda Integra og Lasse M. Sørensen i sin Opel Astra har tidligere vist at de kan være med helt fremme, og de er begge outsidere til en podieplads.
Mikkel B. Johnsen har flere heatsejre i år end nogen af de andre deltagere. (Foto: Keld Dohm)
Selvom det er sidst på sæsonen, så kommer der stadig nye deltagere og nye bilmærker til, og Grand Prixet er ingen undtagelse. Her kommer der nemlig to Nordmænd på besøg, Tore Christensen i en Mini Cooper Works, og Lars Erik Nilsen i VW Polo, og det bliver spændende at se om de på nogen måde kan gøre sig gældende.
Uanset hvad, så regn med at Yokohama SuperCup feltet vil vise nogen flot og tæt ræs.
Tidsplanen for Yokohama SuperCup ser således ud (med forbehold for ændringer):
Lørdag den 29. august kl 11:50: Tidtagning
Lørdag den 29. august kl 13:30: Heat 1
Søndag den 30. august kl 13:30: Heat 2
Søndag den 30. august kl 15:05: Heat 3
Håber vi ses derude.
Yokohama SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm
Læs mere om: Jyllandsringen30/08/15 - Jyllandsringen - SuperCup |