DTC   24/09/15

Dennis Lind: ”Har jeg pole, bliver det maks race!”
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDennis Lind er en af tre kørere, som kan vinde AutoMester DTC
AutoMester Danish Thundersport Championship nærmer sig sin afslutning. Det hele skal afgøres på søndag ved Yokohama DM-Finalen på FDM Jyllandsringen. Tre er med i titelopgøret. Casper Elgaard, Risskov, Jan Magnussen og Dennis Lind, begge Roskilde. Sidstnævnte har et lille forspring i tabellen.

”Min strategi for weekenden afhænger meget af min tidtagning,” siger mesterskabsførende Dennis Lind. ”Er jeg god nok, så jeg har pole, går jeg efter at vinde første race. Så er det maks race, og så må vi se, hvad der sker derefter.”


Dennis Lind håber på at sikre pole position i tidtagningen - og så tage titlen i AutoMester Danish Thundersport Championship derfra
(Foto: CN Photo)

Dennis Lind kunne godt lurepasse. Han fører AutoMester Danish Thundersport Championship og har et forspring til sine to rivaler på henholdsvis 11 og 54 point til Casper Elgaard og Jan Magnussen. Og han står midt i et motorsportsligt trekantdrama.
Casper Elgaard er hans teamchef.
Jan Magnussen er hans onkel.

”Vi er alle modstandere, når vi er på banen. Det er jo en konkurrencesport, og hvis der kommer alt for mange relationer ind, går det bare galt,” siger Dennis Lind.

”Der er altid relationer til den kører, man kører mod på banen. Man kender efterhånden feltet rigtig godt. Jan er superskarp, men han er også en kører, man godt tør læne sig opad. Så er der andre, som man måske ikke tør gøre det med. Casper er også fed at køre race imod, men vi har ikke kørt så meget mod hinanden grundet vores teamrelation.”

Køreren i den blå og grønne Ford Mustang fra Massive Motorsport føler sig dog godt rustet forud for weekenden.

”Jeg føler, at jeg har et momentum, efter at jeg har haft noget, jeg har skullet indhente. Jeg håber, at weekenden bliver god – bare jeg får nogle topplaceringer og Casper ikke slutter foran mig,” siger 2013-mesteren i DTC.

”Jeg går 100 procent efter guldet. Jeg kunne godt tænke mig at tage mit andet mesterskab allerede nu. Det ville være dejligt!”

AutoMester Danish Thundersport Championship
FDM-DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Jyllandsringen
  • 27/09/15 - Jyllandsringen - DTC

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport