Special Saloon   24/09/15

Alt kan ske i finalen for First Stop Special Saloon
Der er lagt op til en brag af en finale i First Stop Special Saloon når racerne ruller ud på Jyllandsringens asfalt i den kommende weekend. Intet er afgjort på forhånd og alt kan ske.

Christian Nilsen har været sæsones meste dominerende kører med sin Chevrolet Corvette, og han kommer til finalen som mesterskabsførende, både generelt og i S-GT divisionen. Men hans vind-eller-forsvind taktik har givet bagslag flere gange i løbet af sæsonen og forfølgerne bider ham i haserne. Det gælder ikke mindst han mærkekollega Rune Ydstebø, der har grebet de chancer han har fået og kun ligger 13 point bag Christian Nilsen. Ikke meget, når der er muligt at samle 79 point med en perfekt finaleweekend.

Det betyder faktisk at ikke færre end 8 forskellige kørere har mulighed for at sikre sig det samlede mesterskab.


Hans Henrik Pedersen (503) fører S-P divisionen inden finalen

I SS2 har Hans Hartmann vist sig både hurtig og stabilt kørende med sin Honda Accord og ligner en titelfavorit. Men både Bjarne Mortensen, Martin Vedel Mortensen og Christian Rytter kan stadig indhente Hans Hartmann, hvis alt flasker sig.

I SSC3 er guldopgøret indsnævret til en duel mellem de to Ferrari kørere, Per Søberg og Lars Jensen, men trioen Christian Nilsen, Rune Ydstebø og Per Frost skal fordele medaljerne mellem sig i S—GT.

Claus Christensen har kun været til start en enkelt gang i denne sæson med sin lynhurtige Aquila, nemlig ved GP Danmark, og her udgik han i det ene løb fordi en mekaniker havde glemt i topnøgle under generatoren. Så der er nok ingen tvivl om, at han gerne vil revanchere sig i finalen. Men mesterskabsopgøret i S-P kommer utvivlsomt til at skulle afgøres mellem Hans Henrik Pedersen, Corvette, og Andreas Kjærgaard, Scotty GT, selv om Bjørn Olaf Wiik også har en teoretisk chance for at tage guldet, hvis han tager turen til Danmark.

First Stop Special Saloon Car

Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 27/09/15 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk