Rally   25/09/15

Steen Andersen i storform
Brøndbykører vinder Yokohama Mesterskabet før tid
Rallykøreren Steen Andersen fra Brøndby har fundet storformen frem. Efter at være blevet nummer to generelt for nylig i seneste løb til danmarksmesterskabet i rally vandt han forleden med sin Mitsubishi Lancer Evo X totalsejren i Yokohama Mesterskabet Øst i klassen for de hurtigste biler, en prestigefyldt serie bestående af fire rallysprint. Steen Andersen vandt endda efter kun tre ud af fire løb, så stort er hans forspring, at han ikke kan indhentes.

"Det er gået rigtigt godt, og det er jo altid en fornøjelse, når man kan vinde over en så god kører som Tim Svanholt i en bil magen til min egen," smilede Steen Andersen ved målet i Roskilde.


Steen Andersen, hurtig rallykører fra Brøndby, er overlegen vinder af Yokohama Mesterskabet Øst i klassen for de hurtigste biler. Her er han skudt i et skarpt sving med sin Mitsubishi Lancer Evo X
(Foto: Morten Dam)

"Yokohama Mesterskabet er sjovt, for her kører man ræs for et stort publikum på et begrænset område. Man kan teste en masse ting på bilen og møde tilskuerne. Det er mere afslappet end ved et stort rally," mener den erfarne rallykører.

Steen Andersens codriver i Yokohama Mesterskabet er Martin Jørgensen, Ruds Vedby, som er knyttet til den en af Steen Andersens sponsorer, NordGlass i Albertslund. Firmaet er den førende europæiske producent af ruder til bil-, jernbane- og skibbygningsindustrien. En anden af Steen Andersens sponsorer er dækfirmaet Yokohama, der har produceret de specialdæk, som hans Mitsubishi-rallybil kører på.

"Hjemme på vores værksted anbefaler vi Yokohama til vore kunder, og de er netop kommet med et nyt vinterdæk, der bliver et hit i de kommende måneder," siger Steen Andersen, og peger på det nye W.drive V905, der som det ene af kun to dæk har fået fem stjerner i FDM's store nye test af 19 vinterdæk i størrelsen 205/55 R16H. "Det bliver et supergodt vinterdæk til vore mange kunder i Golf-klassen," vurderer Steen Andersen.


"Sejren er min!" Steen Andersen er glad for sejren i Yokohama Mesterskabet Øst
(Foto: Morten Dam)

Steen Andersen kan ikke være med i Yokohama Mesterskabets sidste løb, da han samme weekend deltager i et stort rally i Holland. Til gengæld er han formentlig på startlisten to weekender i oktober i de to sidste løb til danmarksmesterskabet i rally, som han dog ikke har mulighed for at vinde.


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Steen Andersen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk