Blancpain GT Sprint Series   14/10/15

Anders Fjordbach tager andenpladsen i Silver Cup 2015
Slutter sin første, delvise, sæson i Blancpain Sprint som vice-mester
Sæsonfinalen for Blancpain Sprint Series 2015 blev i weekenden kørt på Circuit Park Zandvoort i Holland, efter serien gennem seks spændende runder, fordelt over de sidste otte måneder, har været på besøg på de mest karakterfyldte baner i Europa.

Anders Fjordbach, som har deltaget i nogle af de store løbsweekender gennem sæsonen, ønskede ikke at gå glip af denne sidste løbs-weekend med sin Audi R8 LMS Ultra, og han var denne gang til stede med den danske DTC stjerne Michael Markussen. Han havde chancen for at erstatte Thomas Fjordbach, der samtidigt kørte på Fuji banen i Japan.
"Det bliver fantastisk at køre med Markussen denne weekend. Jeg er sikker på, at det vil være rigtig interessant for ham at være her og kunne teste denne bil, og at opleve en runde af Blancpain GT Series. Jeg er sikker på, at han vil nyde det", forklarede Anders Fjordbach før arrangementet.

Fjordbach sluttede sin Blancpain sæson med en P2 i Silver Cup
Med en ny kører som holdkammerat, var tiden bag rattet i deres Audi R8 under de frie træningssessioner, nyttig for Fjordbach og Markussen. De brugte tiden på at finde det bedste setup og testede pit stop.

Under lørdagens kvalifikation arbejdede Fjordbach og Markussen hårdt på banen, da der opstod et problem med gearkassen, som de ikke var i stand til at løse, i tide til at kunne fuldføre sessionen. De måtte derfor starte kvalifikationsløbet bagest i startopstillingen.

I kvalifikationsløbet, sluttede det danske hold med Audi nummer 74 på P2 i Silver Cup. De krydsede mållinjen kun 0,31 sekunder efter Mercedes SLS'en med Karachev og Dontje. Dermed gav denne sæsonafslutning de hollandske fans endnu et eksempel på de interessante kampe der har været løbet af sæsonen mellem dem og Anders.

Hovedløbet, som var programsat til søndag kl. 13:00, var den sidste løbs-aktivitet for kørerne i denne Blancpain Sprint sæson. Fjordbach og Markussen fik en ren start, uden større problemer, og gik efter en sikker gennemførsel af løbet - undgå fejl og med konstante, gode tider. Efter 36 omgange, sluttede de løbet på ellevte pladsen samlet, og på anden pladsen i Silver Cup. Det endelige resultat udmøntede sig i 2015 vice-mesterskabs titlen i Silver Cup for Anders Fjordbach - et fantastisk resultat for den danske kører i sin første, delvise sæson i denne serie.

"Jeg er virkelig tilfreds med resultatet, som vi opnåede denne weekend. Jeg må give en stor tak til Michael Markkussen, for at være min holdkammerat ved dette løb. Han gjorde det rigtigt godt. Vice-mesterskabet i Silver Cup var en fremragende udfald for denne lærings-sæson i Blancpain. Jeg har nydt denne serie - at køre her var et skridt fremad i min racing karriere, der helt sikkert vil hjælpe mig i fremtiden til de næste løbs-udfordringer", forklarede Anders Fjordbach efter en intens 2015 Blancpain sæson.

Næste løbs-deltagelse for High Class Racing bliver for Thomas Fjordbach i Audi R8 LMS Cup, den 31/10 og 01/11 i Shanghai, ved den sidste runde af mesterskabet.

High Class Racing


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Michael Markussen
  • High Class Racing

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk