Youngtimer   17/10/15

Brian Mikkelsen er mester i YTCC Division 1 i 2015
YoungtimerDen tidligere bl.a. DTC- og Renault Clio Cup kører vandt YTCC mesterskabet i Division 2 i 2014, og valgte efterfølgende at rykke op i den store klasse til 2015 sæsonen.

Gennem vinteren 2014/15 blev BMW 328i’eren derfor ombygget og optimeret, så den passede bedre til det andet vægt/effekt forhold som der køres med i den hurtige Division 1.

Derfor var det med stor spænding at BM Racing drog afsted til den 1. afdeling på Padborg Park i april måned.

Der var en masse der skulle køres ind, og lidt småproblemer med teknikken gjorde at det ”kun” blev til tre 3. pladser gennem weekenden. Men kun i anførselstegn, da det er en rigtig respektabel debut for en helt nyopbygget bil.


(Foto: Per Rasmussen)

Ved den næste afdeling på FDM Jyllandsringen kom sæsonens første sejr i hus, hvor det også blev til et avancement i mesterskabet, kun få point efter føringen.

Denne føring blev erobret ved den 3. afdeling på svenske Sturup Raceway, hvor det blev til 2 ud af 3 mulige heatsejre. Dette blev gentaget ved den 4. og sidste afdeling på Padborg Park, inden den 2 måneder lange sommerferie.

Her blev teknikken endnu engang gennemgået, for at være helt klar til efterårets intense finale med 3 weekender på godt en måned.

Den første weekend i efterårssæsonen blev op ad bakke på mere end en måde. Weekenden blev nemlig kørt på den kuperede Ring Djursland, men teknikken skabte også kvaler. Brian følte at bilen manglede trækkraft, og teamet arbejdede derfor intenst mellem løbene for at prøve at finde fejlen. Det lykkedes dog ikke til fulde, men alligevel blev der kørt 2 ud af 3 mulige podiepladser i hus, og det lykkedes også at trække længere i front af mesterskabet.

Endnu en gang satte BM Racing kursen mod Sverige, men denne gang Ring Knutstorp. Godt nok kører Brian Mikkelsen altid for at vinde, men med føringen i mesterskabet, og kun 1 afdeling tilbage, skulle der nu også til at køres med et øje på titlen.

I heat 1 lavede han desværre en mindre fejl og var en lille tur i sandkassen. Han kom dog godt igen og fik alligevel en 4. plads kørt hjem. De 2 sidste heats blev begge afsluttet på podiet, og derfor lå teamet rigtig lunt i svinget til mesterskabet inden den sidste afdeling på Padbog Park.


(Foto: Per Rasmussen)

Finaleweekenden blev startet med mesterskabet i baghovedet, så det gjalt om at få så mange point på kontoen, inden at der kunne slappes af. Heat 1 og 2 blev derfor kørt på den sidste måde, også selvom teknikken drillede.

For at vinde titlen skulle der minimum køres en 6. plads hjem, i tilfælde af at nærmeste mesterskabskonkurrent vandt heatet. Fra 5. startposition skulle der derfor køres godt til, men samtidig havde Brian et mål om at slutte sæsonen med en sejr. Så da der kom lidt for meget uro på radioen fra pitten, med hvordan at han skulle køre, valgte han at hive stikket ud og bare give den max gas og så måtte det briste eller bære.

Stille og roligt fik Brian arbejdet sig op gennem feltet, og circa midtvejs i heatet var den sorte BMW 328i med nummer 103 på 1. pladsen. Denne placering kunne han holde helt til mål, og derved køre titlen hjem, med stor glæde – og den helt rigtige måde at lukke en sæson af på.


(Foto: Per Rasmussen)

Brian Mikkelsen vil gerne sende en kæmpe tak til de sponsorer, der har valgt at støtte op gennem sæsonen, og gjort det muligt at køre det 2. mesterskab i træk i hus. I alfabetisk rækkefølge er det:

AB Huset
Danlad
Hartmann Racing
Jysk Fugekompani
Louis Skilte
Pava Vejle
PF Biler
Schmiedmann
Tørring Auto-lager
VIPshop.dk v. Hans Hartmann

Derudover vil han også takke sine trofaste mekanikere – Rune Veng-Vester og Kasper Christensen, som har måttet stå meget igennem i løbet af sæsonen. Men dette mesterskab er ligesåmeget deres fortjeneste, da de har holdt bilen kørende gennem hele sæsonen, og ikke er udgået fra et eneste heat i 2015.

Nu er bilen sat til salg, og planen er at holde en pause i 2016. Men mon ikke at Brian Mikkelsen snart dukker op i Dansk Motorsport igen?

BM Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Mikkelsen
  • Padborg Park
  • 11/10/15 - Padborg Park - Youngtimer

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport