De sidste to løb i Audi TT Sport Cup leverede spændende motorsport. Både lørdag og søndag tog finnen Joonas Lappalainen sejren blandt de faste kørere. Med sin 5. plads i lørdagens løb, sikrede polakken Jan Kisiel sig titlen, hvilket gjorde ham til den første mester i den nyoprettede serie. Med to andenpladser sikrede Nicolaj Møller Madsen sig andenpladsen i mesterskabet. Jan Kisiel foran Nicolaj Møller Madsen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Under lørdagens løb, kunne finnen Joonas Lappalainen i første omgang omsætte sin pole position til en føring, men hurtigt måtte finnen overgive føringen til tyske René Rast, der deltog som gæste-kører denne weekend. Efter 12 omgang kunne tyskeren som den første køre forbi det ternede flag, men som gæst kører måtte han overlade podiet til den permanente kører Joonas Lappalainen, der dermed efter to andenpladser i Oschersleben, kunne fejre sin første sejr i Audi Sport TT Cup.
Joonas Lappalainen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Søndag morgen, var det tid til det 12. og sidste løb i sæsonen. Men en tyk tåge lå over Hockenheimring, og forhindrede en start, og løbsarrangørerne besluttede at flytte starten til frokosttid. Igen startede den 17-årige finne fra pole position. Men alle deltagerne i Audi TT Sport Cup kastede igen alt ind, og viste spændende motorsport med positions-kampe og overhalings manøvrer til det sidste. Under løbet kæmpede 6 kørende skiftevis om sejren. I sidste ende, blev det Marco Bonanomi det sejrede. Men da han - som René Rast om lørdagen - deltog som gæste-kører, gik sejren igen til Joonas Lappalainen, som dermed hjemtog sin anden sejr i sæsonen. Danskeren Nicolaj Møller Madsen sikrede sig andenpladsen på podiet, foran den regerende mester Jan Kisiel.
Søndagens podie, med Nicolaj Møller Madsen, Joonas Lappalainen og Jan Kisiel (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Audi TT Sport Cup viste i sin første sæson velafbalanceret motorsport, hvor i alt 7 forskellige kørere har indskrevet sig på listen over vindere. Til sidst blev den fortjente mester Jan Kisiel. Han vandt mesterskabet med i alt 5 sejre og 231 point, foran Nicolaj Møller Madsen med 206 point og Dennis Marshall med 186 point.
Nicolaj Møller Madsen og Joonas Lappalainen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Forberedelserne til den kommende 2016 sæson er allerede i fuld gang. Unge talenter kan indtil den 15. november 2015 skrive sig op til et sæde i Audi TT Sport Cup.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Hockenheim18/10/15 - Hockenheim - Audi Sport TT Cup |