DM Rally   02/11/15

Ib Kragh: ”En træls følelse”
Det var lige ved og næsten for Ib Kragh og Mie Petersen, da finalen i Danmarksmesterskabet i rally blev kørt med base i Ans i weekenden. Forud for løbet var holdet fire point foran, men parret endte med at blive slået med to point af deres evige rivaler, Christian Jensen og Freddy Pedersen

”Vi tabte til et hold, der var bedre end os, men derfor var det nu alligevel en træls følelse,” siger Ib Kragh, der for tredje år i træk måtte opleve en DM-finale i rally, hvor han har siddet med en joker på hånden, men endte med at tage sølvet.

”Det var fredag aften, vi tabte motorløbet. Christian kørte fra os i mørket. Vi var stadig nummer tre generelt, og der var 50 andre chauffører end mig, som havde svært ved at køre stærkt i mørket, mens Christian jo kommer fra lokalområdet og kender stort set hver eneste bakketop.”


Ib Kragh og Mie Petersen.

Lørdag morgen var det lyst, og så gav Ib Kragh og Mie Petersen gas. På tre af de fire første hastighedsprøver var de hurtigst af alle.

”Det var også tørt, og det hjalp. Vi havde et godt flow i det, hvor bilen kørte godt fra morgenstunden. Vi halede gradvist ind på Christian, og det endte med, at han til sidst måtte oppe sig,” fortæller Ib Kragh, som fik reduceret den førendes forspring frem mod løbets 14. og sidste hastighedsprøve, hvor der var ekstra mesterskabspoint at hente.

”Desværre fik vi problemer med teknikken på prøve 13, så jeg var klar over, at det var på prøve 14, at det skulle afgøres. Steen Andersen kørte stærkt på dette tidspunkt, og jeg håbede på, at han på prøve 14 ville give alt, hvad han havde, så han kunne gøre indhug i bonuspointene. Det gjorde han, men det var ikke nok.”

Slutfacit for Ib Kragh og Mie Petersen er en sæson med en sejr og fem andenpladser i årets DM-løb. Og en DM-sølvmedalje, som med tre point mere kunne være blevet vekslet til en af højere karat.

”Selv om man er skuffet efter, at guldchancen forduftede, så kan jeg kun være tilfreds,” siger Ib Kragh. ”Det var første sæson med vores helt nye Citroën DS3 R5. Vi brugte foråret på at lære bilen at kende, men vi har haft en god sæson. Mie skreg noterne til mig i hendes velkendte tempo, og hele servicemandskabet, som først var med til at bygge bilen op og i løbet af sæsonen har stået for at servicere den, har vist stor teamspirit. Uden dem havde det ikke været muligt.”

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Mie Petersen
  • Ans
  • 31/10/15 - Ans - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk