Den 9. januar 2016 starter sæsonen for Martin og Nanna Hald Gøtsche, hvor der bydes på hele 24H Serien fra den Hollandske løbsarrangør; CREVENTIC. Det første løb som køres den 14-16. januar 2016 på DUBAI Autodrome vil blive en ekstrem oplevelse med 100 deltagene teams med hver deres racer og 4-5 kørere samt et hav af mekanikere og hjælpere. Det er et enormt setup som der bydes på under den anden uge i januar måned. Martin Gøtsche | Martin og Nanna deltager sammen med det Tyske team; ARTTHEA SPORT hvor de to erfarende Tyske kørere Klaus Werner og Jens Feucht også deltager. Nanna prøvede at køre sammen med teamet under 24H Barcelona i 2015 samtidigt med at Martin kørte en Audi R8, men denne gang satser søskendeparret på at deltage sammen igen i den største klasse i feltet A6. I A6 klassen skal de konkurrere mod blandt andet Mercedes SLS, Ferrari 458, Audi R8 m.fl. For at kunne leve op til de kompetente racere, har team ARTTHEA SPORT købt en Porsche 991 GT3 America på 4000 ccm samt mere end 600 Hk. Raceren er tidligere blevet anvendt af bl.a. Patrick Dempsey under Le Mans 2015, så det er en hurtig og gennemprøvet racer.
(Foto: ARTTHEA SPORT)
Nanna Gøtsche | I starten af december 2015 sendte ARTTHEA SPORT deres Porsche med skib fra Rotterdam, så raceren kan nå at være i Dubai i starten af januar. Raceren blev pakket i en skibscontainer sammen med alle reservedele, værktøj, samt alt det udstyr som skal bruges under løbet. Den 09. januar rejser alle mekanikere, kørere samt hjælpere (op mod 20 personer fra teamet) til Dubai, for at mødes i løbet af søndag den 10. januar. Herefter står programmet på en masse klargøring, tests, tekniske kontroller samt kvalifikationer, inden selve løbet bliver skudt i gang.
Under løbet vil der blive sendt fra mange forskellige TV- og radiokanaler, blandt andet ”Radio LeMans” samt TV-kanalen ”Motors TV”. Vi vil selv sende opdateringer via www.Motorsporten.dk samt på Martin og Nanna’s Facebook-profiler.
(Foto: ARTTHEA SPORT)
Martin og Nanna satser på at deltage i hele ”24H series” løbsserien (www.24Hseries.com) i 2016, og selvfølgelig helst i den største klasse A6. Løbene vil ud over Dubai, bringe Nanna og Martin til Mugello (Italien), Zandvoort (Holland), Paul Ricard (Frankrig), Barcelona (Spanien) og Brno (Tjekkiet). Så der er stadig ledig reklameplads på raceren for interesserede.
Steen Gøtsche
TecKart Press Læs mere om: Martin GøtscheNanna GøtscheDubai Autodrome15/01/16 - Dubai Autodrome - 24H Series |