Special Saloon   12/01/16

Dobbelt mester skifter til Special Saloon Car
Den forsvarende dobbelte YTCC mester, Brian Mikkelsen, skifter i 2016 til Special Saloon Car mesterskabet.

Efter at have kørt YTCC de seneste 3 sæsoner, følte BM Racing at det var tid til at prøve noget nyt.

Den tidligere DTC kører fra Hedensted har købt en BMW M3 E46, som teamet i skrivende stund er ved at gøre klar til at kunne deltage i Super Touring klassen i SSC.


BMW 328i bilen fra 2015 som kørte 2 mesterskaber hjem
(Foto: Per Rasmussen)

Sæsonen 2015 i YTCC udviklede sig primært til at være en 3 mands kamp, hvor Brian sidst på sæsonen trak fra modstanderne, hvorefter han kunne køre mesterskabet i hus i forholdsvis suveræn stil, med en god pointmargin til nummer 2 og 3. Og endda i en sæson hvor han var skiftet op fra Division 2 til Division 1, og derved havde lavet ret store ændringer hvad angik motoren samt den generelle opsætning på bilen.

Inden jul blev den gamle BMW 328i solgt, og en ny BMW M3 E46 indkøbt.

I forbindelse med skiftet til Special Saloon Car i 2016, bliver der også tilknyttet en ny partner til teamet. Edstrøms Værktøjsmaskiner vil få deres logo på BMW’en og støtte teamet i den kommende sæson.

Edstrøms Værktøjsmaskiner, der er hjemmehørende i Løsning nær Hedensted, sælger og installerer bl.a. CNC-drejebænke og beabejdningscentre til brug i industrien, og har stor erfaring på området. Dette drejer sig om Shimada/Kitako og Haas mærkerne. Og ja, Haas er dem som man fra 2016 også vil kunne finde som nyt team i Formel 1.


Den nye BMW M3 E46 er under opbygning hjemme på værkstedet
(Foto: BM Racing)

Udover Edstrøms Værktøjsmaskiner vil flere af sponsorerne fra 2015 også være at finde på bilen.

Sæsonen starter den 23.-24. april på FDM Jyllandsringen, hvor Brian Mikkelsen og BM Racing vil gøre alt for at kæmpe med til titlen i Special Saloon Car samt ikke mindst i Special Touring klassen. Løbene kan også følges på TV2 Sport, hvor minimum 1 af heatene fra 4 ud af de indtil videre 5 løbsweekender på kalenderen vil blive vist live, sammen med DTC løbene.

Så der er ikke nogen undskyldning for ikke at følge BM Racing i 2016 – enten ude på banerne eller bag tv og/eller computerskærmen.

BM Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Mikkelsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk