Suzuki Motorsport var med i feltet, da kampen om årets Danmarksmesterskabet i rally i weekenden blev skudt i gang ved årets Cimbern Rallye. I den orange Suzuki Swift Maxi 2000 var Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens) blevet spændt fast, og de gav den gas fra start. Men desværre blev det til en kort sæsonpremiere i DM-sammenhæng for makkerparret. ”Vi gav den gas på den første hastighedsprøve, men tabte et par sekunder i vores klasse, så på den næste hastighedsprøve skulle bilen have endnu mere power,” siger Kenneth Madsen. ”På den første hastighedsprøve havde vi nogle steder kørt i et lavere gear, end vi nok burde have gjort, så vi vidste godt, hvad vi skulle gøre.”
Cimbern Rallye blev en kort oplevelse for Kenneth Madsen og Mette Felthaus
”Anden hastighedsprøve var en rundbane, og det gik godt på den første omgang. Men på anden omgang ville vi gøre det bedre med nogle andre vinkler ind i svingene. Et af stederne var det ved at gå galt, men vi reddede den.”
Desværre nåede den orange og hvide Suzuki Swift Maxi 2000 ikke i mål på hastighedsprøven.
”Pludselig skete der et eller andet, som fik forhjulene til at blokere, og så kom vi ikke videre,” siger Kenneth Madsen. ”Det var rigtig ærgerligt, specielt forbi det virkelig var begyndt at svinge godt mellem Mette og jeg. Prøverne i dette område er meget svære, og det plejer ofte at give førstekørerne problemer, men Mette gjorde det rigtig godt, og det lover godt for de kommende løb.”
Suzuki Motorsport
Læs mere om: Kenneth MadsenMette FelthausSchleswig09/04/16 - Schleswig - DM Rally |