Legends Car Cup   04/05/16

En god start på sæsonen
Legends Car CupSidste sæson var Kevin Verner plaget af en del mekaniske uheld, men denne weekend så det ud til at problemerne er blevet løst i vinterpausen, For den unge fyr fra Silkeborg havde virkelig farten i denne weekends første afdeling.

Vinterens forberedelser viste sig at bære frugt allerede i kvalifikationen. Kevin Verner havde fart i bilen lige fra start og kørte også den hurtigste tid. Det betød en startplacering som nummer tyve, da man igen i år vender de første tyve køreres startplaceringer til det første løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

I årets første løb blev der som altid kæmpet hårdt i feltet. Kevin udnyttede sin erfaring fra klassen og de andres fejl. Ved klog og taktisk kørsel kæmpede han sig sytten pladser frem og sluttede løbet som nummer tre.

Andet løb skulle Kevin starte fra andenpladsen. Han kom hurtig i kamp med en anden konkurrent og den kamp fortsatte hele løbet.
”Vi kæmpede hårdt og da der var et par omgange tilbage var jeg sikker på at jeg ville blive nummer to, men jeg vandt løbet. Min sæson må godt forsætte sådan” sagde en smilende Kevin Verner.


(Foto: Motorsporten.dk)

Weekendens sidste løb gik også lige efter bogen. Kevin kørte løbet fra en start som nummer et til en afsluttende sejr. Det er tydeligt at Auto Forum Team Silkeborg har fået bilen godt forberedt til denne sæson og at den unge kører har sat sig op til at køre efter guldet.


(Foto: Motorsporten.dk)

I Legend Car klassen er det før set at det tekniske reglement er blevet ”misforstået” og derfor valgte løbsledelsen blandt andet at indkalde de tre hurtigste biler til en gennemgående teknisk kontrol. I tre og en halv time blev ARTS bilen gennemgået, og det gav ingen anmærkninger.

Både Kevin Verner og ARTS ser nu frem til løbet på Ring Djursland. De håber samtidig på at sæsonen vil forsætte som den første løbsweekend, med gode point til kontoen og uden tekniske problemer.

Selch


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Padborg Park
  • 01/05/16 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto