MC sport   10/05/16

Simon Tirsgaard forsatte fremgangen
i 2. afd. af IDM serie på Nürburgring, Tyskland
Simon Tirsgaard deltog i IDM seriens 2. afdeling på den berømte og helt fantastiske Nürburgring i Superstock 1000 serien på sin BMW S 1000 RR i den forløbne weekend. Der var træning fredag, tidtagninger lørdag og 2 løb søndag under helt perfekte forhold med tørvejr og sol.

Træningen blev benyttet til afprøvning af forskellige opsætninger af cyklen samt forskellige typer af dæk fra Pirelli, og efter dagens træning var vi klar med opsætning til tidtagningen lørdag og løb søndag. Lørdag havde vi besøg af tekniker Patrick Vincon fra BMW, som Simon havde været sammen med på kursus hos BMW i München. Han gennemgik data fra Simons BMW inden søndagens løb, og det så meget lovende ud.

Til tidtagningen lørdag og løb søndag fik vi dæk direkte fra Pirelli, der svarede til vejrforholdene herunder de varme forhold. Simon og mekanikeren Mathias Christensen fra Xpedit fik BMWen sat rigtig op til både tidtagning og race.


Mathias Christensen - Xpedit, Simons mekaniker
(Foto: fototom.dk)

Simon Tirsgaard kvalificerede ind på en startplads som nr. 23 og nr. 16 i klassen med en tid på 1:28,412, der er over ½ sekunder hurtigere end i 2015, og begge tider er sat uden brug af kvalifikationsdæk.

IDM afdelingen køres som sædvanlig sammen med Superbike kørerne i serien samt de Hollandske mesterskaber i Superbike i denne afdeling, Det giver meget tæt trafik på den 3618 meter lange bane, men samtidig noget rigtig spændende race.

I søndagens første løb fik Simon ikke den bedste start, idet han blev klemt lidt i det første sving, og efter første omgang var han placeret som nr. 18, men gennem hele løbet avancerede han op gennem feltet med nogle spændende og tætte dyster for ved det ternede flag at passere som nr. 11 og igen med point på tavlen.

I søndagens 2. løb havde Simon samme startplacering, hvor han havde lært af den dårlige start i 1. løb, hvor på ved passage af målstregen nu passerede som nr. 11 i klassen, og nr. 16 total i hele løbet. Gennem resten af løbet var der en meget intens dyst mellem flere kørere, og på et tidspunkt var han helt fremme på 10. pladsen, men den måtte han afgive til en Hollandsk kører ved passage af målstregen sidste gang. Mange af de tidligere konkurrenter var efterladt bag Simon, hans bedste omgangstid lyder nu på 1:28,311 – en forbedring på over 1 sekund fra tidligere bedste tid, og han er kommet meget nærmere på de tidligere forankørende konkurrenter – det er en meget positiv retning Simon har bevæget sig. Hans mål med en placering i top 10 i løbet af sæsonen ser realistisk ud.

BMW S 1000 RR motorcyklen kørte helt perfekt over de 3 dage med en affjedring fra K-Tech, der arbejdede helt optimal på den meget kuperede og hurtige bane med nogle snævre sving. De fleste af de hurtigere Superbike maskiner holdt Simon bag sig.

I den samlede stilling indtager Simon Tirsgaard en placering som nr. 13 med 12 point.

Simon Tirsgaard deltager i den næste afdeling af IDM på Lausitz Ring den 3. til 5. juni, der afvikles sammen med den tyske DTM bilserie. Det bliver meget spændende sammen med bilerne, og arrangørerne forventer 50 tusinde tilskuere på lægterne i Tyskland.

Team Xpedit
Tirsgaard Racing
facebook.com/Tirsgaardracing/


Læs mere om:
  • Simon Tirsgaard

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto