- på Sturup Raceway i dramatisk DEC løb I weekenden den 11. juni blev sæsonens andet løb kørt i Danish Endurance Championship på Sturup Raceway i Sverige. Her var Team Gånsager igen med i holdets røde Suzuki Swift Sport i Division 1 klassen. Teamet havde denne gang også fået Anders Tage Jensen med som kører på holdet. Han har tidligere deltaget i DEC for Team Gånsager i den røde Suzuki Swift. Anders skulle dele den røde Suzuki Swift med teamets to faste kører, teamejer Søren Helsinghoff Lauridsen og Kenneth Jerkel.
(Foto: Gulmark Photo)
I kvalifikationen lørdag morgen lykkedes det noget overraskende at køre den røde Suzuki Swift ind på pole position i Division 1 klassen, med et helt sekunds forspring ned til nummer to. Det var Kenneth Jerkel der satte tiden. Det var Kenneths første weekend på Sturup Raceway, så han var noget overrasket over at tage pole position med et helt sekund ned til nummer to.
Holdet valgte at lade Kenneth starte i bilen og køre en hel tank tom. Han forsøgte at lægge ud med et højt tempo for at lægge pres på konkurrenten. Da løbet startede skyndte Kenneth sig at smække døren i nede i første sving, så Rasmus Pedersen i Peugeot 106 GTI fra Team Dansk Leasing ikke kom forbi. Herefter begyndte der en kamp om førstepladsen som ellers sjældent er set i Division 1. I løbets første time kørte Kenneth og Rasmus et herre race, hvor der mange gange kun var meget få centimeter mellem de to biler, man skulle næsten ikke tro det var et langdistance løb de kørte, men mere et sprint løb på 15 minutter. Kampen ude på banen gav også nervøsitet i pitten, hvor de to holds pit crew måtte holde vejret, hver gang de to biler kom susende forbi, enten side om side, eller bag hinanden med ganske få centimeter imellem. Lidt over en time inde i løbet døde kampen, da Peugeot 106’eren fik problemer med gearkassen. Det skulle senere vise sig at være så slemt, at Team Dansk Leasing måtte skifte gearkassen på deres Peugeot 106 GTI for at kunne forsætte løbet.
(Foto: Gulmark Photo)
To timer inde i løbet overdrager Kenneth Jerkel bilen til Anders Tage Jensen, som kan køre ud på banen med en god føring ned til nummer to. Løbet ser i meget lang tid ud til at være under kontrol for Team Gånsager, men så sker det uventede. Anders er desværre så uheldig at have et sammenstød med HM Motorsports grønne Peugeot RCZ. Begge biler ryger af banen, med store skader til følge, dog kan begge biler halte sig tilbage i pitten, hvor begge hold står klar til at tage imod dem.
Team Gånsagers to racer mekanikere Tommy Schmidt Lauridsen og Sebastian Lindhardt Gulmark laver et verdensklasse stykke arbejde, så den røde Suzuki på rekordtid kommer tilbage på banen igen. Heldigvis havde Team Gånsager et så stort forspring før uheldet, at det var muligt at komme tilbage på banen og stadig være i føring af løbet. Herefter galt det så om for teamejer Søren Helsinghoff Lauridsen at køre bilen sikkert i mål til en meget velfortjent førsteplads.
(Foto: Gulmark Photo)
Team Gånsager fører nu Danish Endurance Championship i Division 1. Holdet er nu gået på sommerferie og er tilbage igen til 3 afdeling af DEC på Padborg Park. Det finder sted den 4. september i forbindelse med Padborg Night Race og er sæsonens eneste 6 timers løb.
Team Gånsager
Læs mere om: Kenneth JerkelSøren Helsinghoff LauridsenSturup Raceway11/06/16 - Sturup Raceway - Danish Endurance Championship |