Rally   15/08/16

Porschen blev luftet, til to gode sprints
Jørgen Hansen og Winnie Hansen var med oppe hvor det er sjovt, til både rallysprintet i Fårvang (Birch Tvilum Rallyshow) og til Yokohama Mesterskabet på Randers Havn, men en tur i bakgear, en knækket styrestang, en brutal punktering, alligevel var lille Jørgen fra Fjenneslev tilfreds med både indsats og resultat.

’Man vinder jo ikke noget, når både bakgear og styreegenskaberne udfordres, men det var min egen skyld, men fedt at være med deroppe generelt, hvor det er sjovest, i de heat hvor jeg undlod at lave dumheder, så var tiderne helt i top, det er jeg ganske tilfreds med. I Fårvang måtte bakgearet tages i brug i 1. heat, og i finaleheatet strejfede vi et dumperdæk, så knækkede sporestangen, og vi var ude af finaleheatet, heldigvis var skaderne begrænsede, så vi var klar til Yokohama dagen efter’, udtalte Jørgen efter løbet.

Samlet set i den ordinære konkurrence blev det en generel 6. plads/af over 60 biler til løbet i Fårvang, i det hårde felt, så det er seks placeringer bedre end sidste år, og det var Jørgen meget tilfreds med, i det meget hårde felt.

Dagen efter, race again ..

Prøven på Randers Havn passer både Porschen og den lille gut bag rattet, en prøve med fart og med chikaner som ikke ødelagde prøvens hurtige rytme, her var der dog lidt at lave for Morten og Helge, vejret skiftede hele tiden, så der blev skiftes hjul med kort interval.

De fik dog lidt mere at lave, da Jørgen og Winnie ’strejfede’ en blå container i 1. heat, ’her var det en stålcontainer der fik fat i fælgkanten, og bukkede den, så luften gik ud af dækket, med et efterfølgende spin, der rev dækket af fælgen, og gik i klemme så bilen ikke kunne køre !! -( max-tid der blev til ca. 70 sekunder plus, og så var den mulige generelle sejr ude af syne)’, citat slut af Jørgen!!

’Morten og Helge kom henover stabler af jernbjælker m.v. med hjul og dunkraft, og fik et andet baghjul på da vi holdt inde på prøven, og vi fik lov at køre ud til mål og til servicepladsen, hvor vi fik 4-hjulsudmålt Porschen, men det havde ikke flyttet sig overhovedet i sporingen, den er stærk som en bull dozer den Porsche’!!

Så ingen top placeringer til Jørgen og Winnie, MEN Jørgen fik bevist, at når han ikke laver Fejl-40 (kørerfejl), så er farten, rytmen og tiderne helt i top, så der tegn på, at når det hele igen går op i en højere enhed, så er Jørgen og Winnie klar til igen at kæmpe med om podieplaceringerne igen, det er jo der, det er sjovest at være.

Allan POST


Læs mere om:
  • Jørgen 'Gamle' Hansen
  • Fårvang
  • 12/08/16 - Fårvang - Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport