Rallycross - NEZ   19/08/16

Kampgejst og dramatik i nordeuropæisk Rally Cross & Cross Kart
Med Rally Cross Denmark kunne Motorsport Nordjylland (MNJ) præsentere en spændende afslutning på det nordeuropæiske mesterskab (NEZ) i Cross Kart. Dette blev samtidig krydret af NEZ-semifinalen 2016 i Rally Cross.
- Specielt Rally Cross-feltet gik til makronerne og gav publikum en uforglemmelig oplevelse, oplyser banechef Kaj Storgaard. - De fysiske muligheder for fart blev testet ud over grænserne, og gav anledning til mekaniske crashs samt tæt nærkontakt mellem racerne.

I Cross Kart havde Danmark NEZ-medaljekandidater med i 4 ud af 5 klasser. I CK 125 ccm. var MNJ'eren Tobias Daarbak på en 5. plads inden NEZ-finalen på hjemmebane: - Det er min første NEZ-sæson, og jeg har haft speed'en hen over hele turneringen. Desværre har de små marginaler vippet over til konkurrenternes fordel. Ved NEZ-semifinalen lå jeg således på en etter i mit andet kvali-heat, men blev torpederet bagfra, hvilket betød et kraftig slag på albuen. Heldigvis var der ikke brækket noget, men jeg kørte resten af motorløbet med store smerter.


Tobias Daarbak afsluttede NEZ-sæsonen med en flot toer på hjemmebane i CK 125. Amputeret konkurrenceheld forhindrede nordjyden i at medalje i sin NEZ-debutsæson
(Foto: Kirketerp)

Tobias Daarbak scorede en flot toer på Nysum Banen, men avancerede kun til 4. pladsen i NEZ-slutstillingen. Nicklas Lucas Jensen (MNJ) blev femmer på hjemmebane.

Hos CK Mini'erne fulgte lillebror Kevin Lucas Jensen godt op med en toer og med lillebror Kevin Daarbak på fjerdepladsen.


De finske Xtreme-chauffører gav en spektakulær smagsprøve på den hurtige racers muligheder
(Foto: Kirketerp)

NEZ-finalen var tvungent tællende for kørerne, og vendelboen: Mads S. Pedersen kunne derfor på forhånd udregne sine chancer for NEZ-guld i CK 650 ccm.: - Jeg skulle slutte i TOP FEM for ikke at være afhængig af hjælp fra konkurrenterne. I kvalifikationen scorede jeg to heatsejre, men i det tredje fik motoren falsk luft med masser af støv, som virker lige som sandpapir. Materiellet holdt dog flot gennem finalen, hvor slutresultatet blev en tredjeplads.


Mads S. Pedersen hjemkørte et NEZ-guld i CK 650 til trods for motorproblemer
(Foto: Kirketerp)

I A-finalen supplerede MNJ'erne: Søren Jelsbak og Dennis Munch med en toer og en femmer.

Den danske medaljehøst blev i CK 250 ccm. fulgt op af østjyden: Casper B. Larsen, som hjemkørte NEZ-bronze efter en flot finalespurt i Rally Cross Denmark med en andenplads.


Rutinerede Casper B. Larsen scorede en fornem NEZ-bronze i CK 250
(Foto: Kirketerp)

I CK 85 ccm. blev Kevin Schneider Nielsen (MNJ) bedst placerede dansker i finalen med en femteplads.


Kevin Schneider Nielsen blev bedst placerede dansker i CK 85 på Nysum Banen
(Foto: Kirketerp)

I Rally Cross var Erling V. Krog fra MNJ flyvende. I A-finalen for NEZ OPEN (tunede racere over 2 liter) skød Opel Manta-chaufføren, og overhalede alle konkurrenter på vej til første skarpe sving efter startsnoren. Forspringet blev ikke stort nok, og samtidig gik han tør for asfalt. Resten af finalen blev derfor tilbragt i sandfanget!


Erling V. Krog fightede intenst i NEZ OPEN-klassen
(Foto: Kirketerp)

Også midtjyden Peder T. Jensen (Volvo 240) fik problemer i en nedbremsning, og han måtte ud at "kysse" autoværnet på vej til tredjepladsen.


Peder T. Jensens Volvo 240 fik en stor skramme foran på vej til 3. pladsen i A-finalen
(Foto: Kirketerp)

I NEZ 1600 måtte finnen: Kalle Marrkanen (Mini Cooper S) op på 2 hjul for at komme videre til A-finalen, som blev den mest dramatiske i Nysum Banens NEZ-historie.


Selv for en Mini Cooper S kan pladsen blive for trang, når der skal overhales
(Foto: Kirketerp)

Den norske jente: Lise Marie Sandmo i VW Polo var kontrolleret på vej til sejren, men 50 m. før målstregen eksploderede motoren. Dette overraskede konkurrenterne så meget, at 4 racere stødte sammen i en harmonika.

- Jeg fik slået mit venstre baghjul af, konstaterer MNJ'eren: Jan Petersen. - Dette landede letten: Arnis Odiņš oven på med sin VAZ 2108, og han mistede derfor dækkontakt med underlaget. Jeg fik sundet mig et par sekunder, og kunne herefter fighte mig i mål til toeren (på tre hjul)!


Jan Petersen hjemkører 2. pladsen i NEZ 1600 på 3 hjul
(Foto: Kirketerp)

Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp


Læs mere om:
  • Nysum
  • 14/08/16 - Nysum - Crosskart
  • 14/08/16 - Nysum - Rallycross - NEZ

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport