DM Rally   29/09/16

FTZ Rally Roskilde får positiv feedback
Efter et langt rally skal der lige pustes ud, det tager dog ikke så lang tid, når alle tilbagemeldinger fra løbet er positive.
Der kom 28 biler i mål, ud af 48 startende, især prøverne fra morgenstunden sled hårdt på motorerne. Men efter den store pause var det kun få mandskaber, der udgik.

Løbet skal også huskes for, at Esben Hegelund/Karsten Isaksen i Skoda Fabia R5, Jacob Madsen/Line Lykke Jensen i Opel Adam R2, og brødrene Simon og Sune Vallentin i Opel Corsa OPC alle blev danske mestre en runde før tid. Til dem skal der lyde et stort tillykke med Danmarksmesterskabet, de leverede alle pragt præstationer i FTZ Rally’et.


Esbens Hegelund blev totalvinder af FTZ Rally Roskilde
(Foto: Allan Post)

Esben Hegelund og Karsten Isaksen kunne lykønske hinanden med deres første mesterskab sammen, det var Esbens første af sin slags, og han leverede sublim kørsel hele vejen igennem. På de første prøver var dækvalget ikke rigtigt, men det blev rettet til den første pause, og herefter så han sig ikke tilbage. Han var dog glad for at Ib Kragh i Citroën DS3 R5 havde fundet den manglende fart fra forrige afdeling, så der skulle ydes maksimalt bag rattet i Skoda’n. Det resulterede i en generelsejr med en margen på 31 sekunder.

Jacob Madsen og Line Lykke Jensen behøvede ikke maksimum point, men Jacob har så meget vinder mentalitet, at han altid giver en helhjertet indsats. I slutningen af løbet slækkede han dog lidt på gaspedalen, mesterskabet skulle ikke smides i en grøft til allersidst.

Simon og Sune Vallentin kørte mesterskabet hjem på kun fire afdelinger, i en spritny Opel Corsa OPC vandt de både den nye OPEL Cup og Gruppe E totalt. Simon har i år vist moden kørsel, uden det er gået ud over farten. De andre i klassen fik ikke et ben til jorden, et mesterskab de to brødre kan være meget stolte over.

Ved aftenens præmieoverrækkelse blev der klappet behørigt af løbets vindere i 9 forskellige klasser, samt af de tre hurtigste i generel klassementet. Et langt løb med 14 prøver på i alt 130 kilometer hastighedsprøver, dygtige officials og en tidsplan, der blev overholdt. Dette skyldes alle de dygtige mennesker, som folk ikke ser, dem bag skrivebordet, de skal også have en stor cadeau.

Løbsledelsen


Læs mere om:
  • Roskilde
  • 24/09/16 - Roskilde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport