MICCAR RACING fik brug for alle musklerne i forbindelse med den 6. afdeling af Yokohama 1600 Challenge.
Carsten Lorenzen og resten af teamet var taget til FDM Jyllandsringen for forhåbentlig at få vendt heldet fra sidste gang, hvor tekniske problemer drillede det Sønderjyske team.
Med en 7. plads i DIF Danmarksmesterskabet var blikket rettet fremad, for at tilbagevinde det tabte.
(Foto: JJ Media )
Med en vejrudsigt i solskinnets tegn, skulle det ikke blive nogen ekstra irriterende faktor for teamet.
Lørdag formiddag startede træningen. Der gik ikke længe inden at der blev kaldt op fra bilen, at servostyringen svigtede! Et besøg i pitten som forsøg på at fejlsøge gav ikke noget resultat, så det var bare at sende køreren tilbage på banen. Så da de 20 minutter var gået, var det en kører med godt brugte arme.
Modsat ældre gadebiler der heller ikke havde servostyring, så er moderne biler uden servostyring næsten umulige at styre, så det var helt klart noget der skulle kigges på inden eftermiddagens kvalifikation.
Der blev arbejdet intenst med bilen i de 4 timer mellem træning og kvalifikation. Selvom der blev kæmpet til sidste minut, lykkedes det ikke at finde fejlen, og Carsten måtte derfor tilbage på banen uden servostyring igen.
(Foto: JJ Media )
Han kæmpede det bedste som han kunne, og da kvalifikationen var slut, rakte tiden til 14. hurtigste ud af det 19 bils store felt. Det på trods af at ca kun halvdelen af tiden i kvalifikationen blev udnyttet, da de ekstra hårde belastninger fra styrtøjet gik lige i armene på Carsten, så han måtte holde små pauser for at kunne yde optimalt.
Derfor blev sendt en mand op fra Sønderjylland med reservedele til bilen, som teamet så gik i gang med at udskifte. Lørdag aften lidt inden 22.00 blev værktøjet lagt tilbage i kassen, hvor teamets mekanikere var håbefulde på at have fundet fejlen. Der skulle dog lige arbejdes lidt mere på det søndag formiddag, men omkring en halv times tid inden heatet, blev bilen meldt endelig klar til fight – inklusiv servostyring.
Så var han klar til at køre den orange Peugeot 307 1,6 med nummer 7 på ruden på banen søndag middag. Der blev givet alt den gas som bilen kunne få gennem alle 13 omgange, og det gav da også pote, da slutresultatet blev en 11. plads.
Den samme placering var startplaceringen til heat 2. I det meget tætte felt var der masser af kampe, og det kostede en enkelt placering på første omgang. Men med viljestyrke og en hvis portion aggression fik han kæmpet sig op på en 10. plads. Her lå han indtil bilen bare døde få omgange får løbets afslutning.
(Foto: JJ Media )
Dermed var det endnu en meget skuffende weekend for MICCAR RACING, som ellers ved efterårssæsonens start kunne skimte medaljer i horisonten. I stedet er målet til finaleløbet justeret tilbage til det som sæsonen egentlig startede med – top 8 i DIF Danmarksmesterskabet. Det er stadig realistisk, men så skal teknikken også være med på det. Så det bliver der arbejdet intenst på hjemme i garagen, så den orange Peugeot 307 måske endda komme op at snuse til det podie som blev betrådt sidste gang der blev kørt på Padborg Park.
Finalen skal køres 8.-9. oktober på Padborg Park, så her håber teamet at se rigtig mange, der har lyst til at kigge forbi teltet og heppe på Carsten Lorenzen og MICCAR RACING.
MICCAR RACING
JJ Media Læs mere om: Carsten LorenzenJyllandsringen25/09/16 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |