Efter en fantastisk præstation i Audi Sport TT Cup finalen på Hockenheim i weekenden sluttede 19-årige Nicklas Nielsen som bedste rookie og med en samlet placering som nummer tre. “Jeg er meget tilfreds med mit resultat. Det var mit mål at slutte sæsonen som den bedste rookie, og takket være to andenpladser i sæsonfinalen lykkedes det mig at gøre det. Jeg fik en god start i løbet, hvilket jeg nød godt af, og jeg var derfor senere i stand til at overhale den førende kører, Joonas Lappalainen,” sagde Nicklas Nielsen, der steg på podiet syv gange i løbet af de 14 løb og vandt et løb på Zandvoort. ”Weekendens første løb må have været fantastisk spændende for tilskuerne. Og selvom det var hårdt for mig, er jeg fuldt ud tilfreds med resultatet. I kampen om andenpladsen gjorde Emil Lindholm (FIN) livet svært for mig, og da jeg endelig fik overhalet ham, var jeg nødt til konstant at holde øje med ham og undgå at lave fejl.”
Nicklas Nielsen - bedste rookie i Audi Sport TT Cuppen (Foto: Audi Sport)
Weekendens kører var Joonas Lappalainen (FIN). I første løb førte han fra start til slut efterfulgt af Nicklas Nielsen og Sheldon van der Linde (ZA). Det andet løb blev vundet af Dennis Marschall (D) efterfulgt af Nicklas Nielsen og Joonas Lappalainen. Den 18-årige finne (sidste års nr. 4) blev den overordnede vinder af Audi Sport TT Cup 2016 med 282 point. 20-årige Dennis Marschall (sidste års nr. 3) sluttede sæsonen som nr. 2 med 269 point, mens Nicklas Nielsen sluttede som nr. 3 med 238 point.
Den anden dansker i Audi Sport TT Cup, 21-årige Patrick Egsgaard, sluttede som nr. 11.
AUDI Danmark Læs mere om: Hockenheim16/10/16 - Hockenheim - Audi Sport TT Cup |