24H Series   07/01/17

Steffan Jusjong melder klar til start i Dubai.
Den 28 årige racerkører fra Vejrum, stiller igen op til 24 timers løbet på Dubai Autodrome i de forenede Arabiske Emirater.

”Jeg har valgt at stille op sammen med det erfarne Team Sally Racing fra Århus. De stiller kun op i langdistanceløb, og er vel det team i Danmark med mest erfaring indenfor denne specielle genre for motorsporten. Sidste år, var første gang jeg deltog i et 24 timers løb. Første gang med et pitstop, første gang der skulle køres i mørke og første gang der skulle køres på en international racerbane så der var lidt nerver på,, udtaler Steffan. Steffan var blandt de hurtigste i bilen, kørte meget stabile tider, og kunne efter 24 timer, køre ind over målstregen på en flot 4. plads i A2 klassen.

Og det håber den fartglade Struerbo på at kunne forbedre. En podie placering skal dette år indfries i Dubai. Men med 100 biler til start på den 5,6 kilometer lange bane bliver det også lidt af en opgave.

I sæson 2016 deltog Steffan og Sally Racing også i 24 timers løbet på Silverstone hvor det blev til en meget flot 3. plads. Så derfor skulle det også være muligt at kunne indfri dette mål.

Racerbilen Steffan skal køre i, er en 235 hk Renault Clio Cup. Og selvom den lille bil har lidt år på bagen, kan den stadig køre lige op med de nyere biler. ” vi har lidt problemer med de små turbobiler. De har en langt højere tophastighed, men er heldigvis ikke helt så stabile som vores Renault Clio” fortæller Steffan med et lille smil på læben.

Det er jo ingen hemmelighed at Renault har en særlig plads i den fartglade mekaniker´s hjerte, der til daglig driver et lille autoværksted lidt udenfor Struer.” Min far Kim, har altid kørt Renault, og det er vel det der også er smittet lidt af på mig”

Steffan arbejder i øjeblikket på at skaffe sponsorere til sæson 2017 og hele 24H series. Hvis dette lykkes, skal der køres løb i Austin Texas, Red Bull Ring i Østrig, Mugello og Imola i Italien, Circuit Paul Ricard i Frankrig, Portimao i Portugal, foruden løbet i Dubai


(Foto: Dave Ayres)

Udover 24H series, arbejdes der sideløbende med deltagelse i udvalgte løb i touringcar serien, deriblandt Silverstone i England Samt Spa i Belgien.

Løbet fra Dubai kan følges på 24Hseries.com eller på Motorstv fra Fredag den 13 januar kl 11.00.

Steffan Jusjong


Læs mere om:
  • Steffan Jusjong
  • Sally Racing
  • Dubai Autodrome

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto