Det bliver Jans første sæson i GT racing, og han rykker dermed op fra formelvogne. Jønck deltog i det britiske BRDC Formel 3 mesterskab sidste år efter at have kørt ADAC Formel 4 i 2015.
”Jeg er glad for at byde Jan velkommen til familien,” siger teamchef David Macmillan. ”Han har vist sin hurtighed i gokarts og formelvogne og passede perfekt på holdet under vores seneste test på Portimao.”
Jønck testede første gang Macmillan AMR’s Aston Martin Vantage GT4 før jul og var tilbage bag rattet på holdets seneste tur til Portimao, hvor Jan deltog i en eksklusiv Aston Martin Racing test.
”Jeg følte mig meget komfortabel med holdet og bilen lige med det samme. Atmosfæren i teamet er god, og der er en virkelig god arbejdsmoral, og jeg håber, at vi vil være i stand til at gå efter podiepladser lige fra starten af sæsonen.”
”Storbritannien har altid været et mekka for motorsport, og jeg glæder mig til at udvikle min karriere i England,” siger Jan Jønck. ”Det er et fantastisk sted at køre. Det britiske GT-mesterskab er en af de mest konkurrencedygtige serier i Europa med masser af internationale kørere og teams. Banerne er gode, og blandingen af GT3 og GT4 skaber meget konkurrencedygtigt og spændende race.”
"Bilen er helt klart hurtigt, den føles virkelig god at køre og jeg har virkelig nyt testdagene sammen med Macmillan AMR. Jeg ser frem til de noget længere løb, som er helt nyt for mig og jeg glæder mig virkelig til at køre i to- og tretimers løb. Det kommer til at være en ny og unik oplevelse for mig, og det er nok det, jeg mest ser frem til! "
Og teamchef David Macmillan mener alt er nu på plads til at køre den første klasses sejr hjem.
"Kombinationen af Jan og Will er enormt spændende," sagde han. "Vi er på vej ind i vores anden sæson i GT4, med to fremadstormende unge talenter, og allerede et års erfaring i British GT”
"Vi har været på udkig efter en kører, der passer godt ind på holdet, og jeg er overbevist om, at med Jan har vi fundet den sidste brik i vores puslespil. Macmillan AMR er en tæt sammentømret familie og den måde Jan problemfrit har været en del af teamet, begge gange, at han har testet for os, har givet os al den tillid, som er afgørende for den hårde kamp i GT4.”
"Sidste sæson brugte vi på at lære vores håndværk. I år går vi målrettet efter podieplaceringer og forhåbentlig vinder vi løb. Vi mener, vi har alle brikkerne på plads, og især med støtte fra Aston Martin Racing. Vi kan næsten ikke vente med at komme til Oulton Park og få sæsonen skudt i gang".
Macmillan AMR
Jørn Dalgård Larsen www.janjonck.dk Læs mere om: Jan Jønck |