Classic Race Aarhus   18/03/17

Endnu et felt er fuldt booket til Classic Race Aarhus
CRAADer har været stor interesse for at deltage til dette års udgave af Classic Race Aarhus. Nu er endnu en klasse fyldt op og lukket for flere tilmeldinger.

Det er vanskeligt entydigt, at sige hvad der gør youngtimer-klassen så populær. Måske skyldes det, at der er tale om bilmærker, som mange af os stadig husker fra bilferierne ned gennem Tyskland i 1980’erne. Eller måske er det fordi youngtimer-gadebilerne generelt er blevet så populære, at de er ved at træde ind i rækkerne af rigtige klassiske biler. Faktum er i hvert fald, at klassen nu er fyldt op og lukket for flere tilmeldinger mere end to måned før løbsstart i Aarhus den 19. maj.

- Det er en rigtig spændende klasse med masser af godt race, og vi er rigtig glade for at vi igen i år har så mange Youngtimere med til start, lyder det fra Mike Legarth, direktør, Classic Race Aarhus.

Flere af deltagerne er gengangere, og de ikke i tvivl om, hvorfor der er så mange kørere som stiller op til start i Aarhus.

- Det er jo landets største racerløb, og derfor skal vi bare være med. Det er en skøn fornemmelse at køre foran så mange glade tilskuere. Det gør jo at man lige strammer sig op og kører det bedste man kan, og det giver jo et godt og spændende løb, lyder det fra Dennis Nymand, der de seneste to år har vundet Classic Race Aarhus’ youngtimer-klassen i sin BMW M3.

Ligesom sidste år bliver det formentlig BMW’erne der kommer til at dominere toppen af gruppen. I 2016 var BMW M3 placeret på samtlige tre podiepladser, og sidste års vinder vil gøre alt for at sætte sig øverst på tronen igen.

- Det er et helt klart mål for mig at vinde Classic Race Aarhus for tredje gang i træk. Det ville være stort for mig, så det glæder jeg mig rigtig meget til at forsøge på , fortæller Dennis Nymand, der får hård konkurrence fra blandt andre Michael Skipper og Mick Søgaard.

I youngtimer-klassen skal bilerne have været i handlen i 2002 [rettet af redaktionen fra 1992] eller tidligere. Det vil sige at ingen af bilerne er under 15 år gamle.

Classic Race Aarhus
Frederik Roland


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 21/05/17 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk