Le Mans   03/04/17

Rejsen mod Le Mans er begyndt: Dansk racerteam satser stort
Le MansIkke siden 2008 og 09 har der været et rent dansk team i motorsportens absolutte topklasse, Le Mans.
Det var Essex Invest, der storsatsede på Le Mans og vandt LMP2 prototypeklassen.
Nu vil danske High Class Racing forsøge at gøre dem kunststykket efter.

Men man må som bekendt krybe, før man kan gå, så derfor har teamet valgt at starte på den store scene i den europæiske Le Mans-serie, ELMS.

"Det tager tid at bygget et stort internationalt team op, så først når alle detaljer er på plads, og vores to kørere er helt dus med den ultra-hurtige racer, går vi efter en start på Le Mans," siger teammanager Peter Utoft.

Kørerne er ålborgensiske Anders Fjordbach og den i Spanien bosiddende Dennis Andersen, og de har efter intens simulator-træning hos racerbil-producenten Dallara i Italien testet den 600 hestes racer på den berømte Monza-bane.

"Det var en meget opløftende test, hvor vi konstant var blandt de allerhurtigste," fortæller Anders Fjordbach.

High Class Racing har valgt at etablere sig i lokaler på Formel 1-banen i Barcelona for at være tættere på de baner, der skal køres på, og for at få dygtige mekanikere og ingeniører, der kender til racing på et højt niveau.

De ny LMP2-racere er nyudviklet til denne sæson og forskellige test viser, at de er fem-seks sekunder hurtigere på en omgang end sidste års modeller.

"Bilen er virkelig en stor mundfuld, men det har været en fed opgave at lære den erkende efter de mange kilometer i simulatoren," fortæller Dennis Andersen, der efter tiderne på Monza at dømme, har rykket sig meget som racerkører.

"Med hastigheder over 300 km/t. er det også nødvendigt at være optimalt klædt på," tilføjer han.

High Class Racing


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Dennis Andersen
  • High Class Racing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport