CHGP   08/04/17

CHGP er nomineret til årets bedste sportsevent i byen
CHGPKøbenhavns Kongres og Event Award hylder hvert år danske værter ved internationale begivenheder, og det københavnske gadeløb den 5.-6. august er nomineret i 2017.

Hvert år er København vært for op mod 200 internationale kongresser og sportsevents, der er med til at sætte København på verdenskortet. Som en hyldest til værter og arrangører er Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune initiativtager til ”Københavns Kongres og Event Award”, og i 2017 er Copenhagen Historic Grand Prix blandt de nominerede.

Siden 1996, hvor de historiske racermotorer for første gang kunne høres i Københavns gader, er den klassiske racerbegivenhed vokset i såvel deltagerantal som tilskuerantal. Siden starten på brostenene foran Christiansborg Slotsplads i 1996, til det nedlagte militærområde på Holmen. Videre igennem Fælledparken og nu til Bellahøj Park, hvor Copenhagen Historic Grand Prix i 2017 for femte år i træk byder til fartfest, har eventen vist sin unikke karakter.

Krumtappen er vores mange frivillige, som i fællesskab løfter afviklingen af et arrangement af denne kaliber, som i al ydmyghed må betragtes som flagskibet indenfor dansk motorsport. Ligeledes var det heller ikke muligt at afholde dette kæmpe event uden et godt og kontinuerligt velfungerende samarbejde med lokalmiljøet, Grøndahl MultiCenter samt kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

I begrundelsen for nomineringen står blandt andet, at Copenhagen Historic Grand Prix er en enestående international kulturbegivenhed midt i København, der har udviklet sig til en fast del af det københavnske eventudbud med en engageret deltager- og fanskare fra ind- og udland. Copenhagen Historic Grand Prix har oplevet en markant stigning i tilskuerantal med mere end 33.500 glade bilentusiaster i Bellahøj Park, og det – sammen med TV- og pressedækningen – giver København en unik og anderledes mulighed for at opnå stor synlighed som en visionær og kulturalsidig storby.

Som arrangør er Copenhagen Historic Grand Prix stolte af at være nomineret sammen med to andre stærke sportsevents, nemlig World Rowing Master Regatta 2016 og TrygFonden Christiansborg Rundt.

Den 19. april bliver det afsløret, hvilken af de tre nominerede sportsevents, som løber med titlen som årets bedste sportsevent i Københavns Kommune.

Mere information her: http://www.altomkongres.dk/da/kobenhavn/her-er-de-nominerede-til-koebenhavns-kongres-og-event-award-2017

www.chgp.dk

Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 06/08/17 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk