Det konservative folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel kørte i weekenden med til åbningsløbet på FDM Jyllandsringen i 1600 Challenge. Løbet markerede sæsonstarten på den danske motorsports sæson. Efter en meget stærk debut sæson sidste år, hvor Brigitte vandt Ladies Cup i 1600 Challenge, og kørte med helt til det sidste om podie pladserne i både Rookie og Old Boys mesterskaberne, var der lagt op til at bygge videre på de gode resultater fra sidste års sæson.
(Foto: Kenneth Jerkel)
Den travle hverdag som folketingsmedlem har betydet, at Brigitte ikke nåede at teste en eneste kilometer inden sæsonstarten. For Brigitte gjaldt det derfor om, at få kørt så mange omgange på Jyllandsringen i træningen og tidtagningen som overhovedet muligt lørdag, så hun var kørt godt varm til de to heats søndag.
I træningen lagde Brigitte stille ud, og fik kørt hende selv og bilen godt varm. Men desværre gik bilen i nød program i de sidste minutter af træningen, så Brigitte nåede aldrig, at få sat en rigtig god tid. Det rakte desværre kun til en 20. plads ud af de 23 deltagere i 1600 Challenge klassen.
(Foto: Kenneth Jerkel)
Som en engel sendt fra himlen, kom Jerkel Racings gamle mekaniker fra sidste år - Sebastian Lindhardt Gulmark - holdet til undsætning. Han satte en tester på bilen og nulstillede de tekniske fejl på bilen som drillede. Det skulle efterfølende vise sig at være løsningen, da bilen kørte fejlfrit resten af weekenden. Stor tak til Sebastian for den brugbare hjælp. Sebastian er i øvrigt i år mekaniker hos Porsche teamet, som Mikkel Overgaard Pedersen kører for i denne sæson.
Til tidtagningen var Brigitte sat op til at skulle give den gas. Bilen var kamp klar og hendes søn Kenneth Jerkel - som er regerende Danmarksmester i Danish Endurance Championship - havde coachet hende i forhold til, hvordan hun skulle gribe tidtagningen an i det 23 bilers store felt. Det rakte til en 21. plads for Brigitte, hvor hun forbedrede sine omgangs tider markant. Det var fremgang i forhold til træningen.
(Foto: Kenneth Jerkel)
Søndag formiddag var det tid til heat 1. Brigitte får en god start og kommer rigtig godt med. Gennem heatet får hun overhalet et par stykker og slutter på en meget flot 16. plads. Et resultat som vakte stor glæde i Jerkel teamet.
Senere søndag køres heat 2. Her får Brigitte også en fornuftig start og er godt med efter første omgang. Brigitte kører et godt stabilt heat, hvor omgangs tiderne blev forbedret. Men desværre med kun to omgange til mål, får Brigitte en punktering på højre forhjul. Med nød og næppe får hun kæmpet sig i mål til endnu en flot 16. plads, hvilket er utroligt flot, når man tænker på, at de sidste to omgange blev kørt på et fladt forhjul!
Alt i alt blev det til en rigtig god weekend for Brigitte og Jerkel Racing. Brigitte indtager lige nu den samlede 18. plads i mesterskabet og en 4. plads i Old Boys mesterskabet. Det må bestemt siges at være et godkendt resultat for det meget lille team, som i år kun kører udvalgte løb, med meget begrænset forberedelse.
(Foto: Kenneth Jerkel)
Jerkel Racing vil gerne takke Sebastian for hjælpen med at få nulstillet fejlene på bilen. Ligeledes vil teamet også sende en stor tak til Jimmy Bob Søgaard Jensen for husly, da Jerkel Racing denne weekend holdte til i Jimmys telt nede i ryttergården.
Næste gang Jerkel Racing vil være i aktion vil være til DHB 2017, hvor Kenneth Jerkel stiller op i 201-meter disciplinen på Padborg Park fra den 2. til den 4. juni.
Jerkel Racing
Læs mere om: Brigitte Klintskov JerkelJyllandsringen23/04/17 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |