ADAC GT Masters   27/04/17

Nicolai Sylvest klar til start
I weekenden tager Nicolai Sylvest hul på sin sæson 2017. Det sker på Motorsport Arena Oschersleben mellem Hamburg og Berlin, hvor han deltager i den første afdeling af ADAC GT Masters Series – et af verdens hårdeste sportsvognsmesterskaber.

”Jeg glæder mig vildt meget til at køre igen,” siger det 19-årige Team Danmark-talent fra Jægerspris, ”og jeg er rigtig glad for, at jeg har fået mulighed for at fortsætte hos Mercedes AMG Team Zakspeed og igen køre sammen med Nikolaj Rogivue.” hvor vi sidste sæson sammen fik flere topplaceringer.


Nu går det løs - I weekenden kører Nicolai Sylvest første løb i ADAC GT Masters

ADAC GT Masters køres over syv løbsweekender i Tyskland, Holland og Østrig, og alle de førende mærker indenfor sportsvogne er repræsenteret – heriblandt Mercedes-AMG, som Nicolai Sylvest skal køre.

”Vi deltager i år i den nye Mercedes-AMG GT3 som yder op mod 600 HK. Vi kender bilen, men vi ved også, at konkurrencen bliver hård med over 30 biler til start,” siger Nicolai Sylvest. ”Der er rigtig mange hurtige kørere og flere af dem er fabrikskørere, så modstanden bliver rigtig hård, men Nikolaj og jeg har en målsætning. Det er at vinde junior-mesterskabet for kørere under 25 år og forhåbentlig også at komme i toppen af det samlede mesterskab.”


Nicolai Sylvest har fokus rettet på årets U25-titel

Første gang, Nicolai Sylvest, skal i bilen, er fredag, hvor der køres træning. Lørdag gælder det den første tidtagning og det første løb over en time, hvor han og Nikolaj Rogivue skal dele deres Mercedes-AMG GT3 over 60 minutter. Det samme gør sig gældende søndag.

Løbene kan ses live på www.adac-gt-masters.de

Jesper Sylvest


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Oschersleben
  • 30/04/17 - Oschersleben - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport