Supertourisme   28/04/17

Frederik Nymark i ny bil
Frederik Nymark er klar til den nye sæson i Danish Supertourisme, han har testet og smugtrænet i mere end én bil. Motivationen er i top, den nye bil er klar og ikke mindst er hele Nymark Racing holdet klar til ny sæson

I løbet af vinteren har Frederik Nymark lavet en kontrakt med Schubert Motorsport, om at køre to løb i August og September med deres BMW M6 GT3. Disse løb skal køres på ’Nordsløjfen’ i Tyskland.

Frederik har allerede trænet og testet i bilen på banen. For at få tilladelse til at kunne stille op ved de to løb, skal man have gennemført atten omgange på banen, men da en anden kører havde et uheld med bilen, mangler Frederik syv omgange i bilen. De omgange vil blive kørt den 24 juni.


Frederik er klar til den ny sæson.
(Foto: Motorsporten.dk)

I Danmark er Frederik Nymark helt klar til sin indsats i Danish Supertourisme serien. Den nye bil har i år fået to cylindere mere og der er ingen turbo og den er blevet testet i tre dage.

”Det er et andet setup vi skal bruge på den nye bil, den er mere følsom på speederen. Den er mere en rigtig racerbil” fortæller Frederik efter den sidste testdag.

Frederik føler at køreren kan bestemme lidt mere over bilen og er glad for sine test kørsler og har en god fornemmelse til weekenden.

”Jeg har et fantastisk team i ryggen, lige fra kokken, til mine mekanikere og min nye teamchef Michael. Jeg har også nogle fantastiske sponsorer så jeg tror det bliver en god sæson” fortæller Frederik Nymark

Nymark Racing og Frederik glæder sig til den nye sæson, men både Frederik og teamet glæder sig til at se forskellen mellem V6 og Turbo bilerne, for der kan være en lille forskel.

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 30/04/17 - Padborg Park - Supertourisme

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto