Jonas Svensson kunne fra tredjepladsen se til, da han fik sejren leveret på et sølvfad Det blev både til en sikker vinder og til en overraskende en af slagsen, da man i weekenden på Padborg Park indledte sæsonen for OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo og OK Mobil 1 Legend Car Cuppen.
Det sikre vinder kom i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbi, hvor Frederik Nymark, Hadsten, endte med at køre først over målstregen i det tredje og afsluttende løb. Østjyden havde gennem hele weekenden været blandt de hurtigste, og han endte med at vinde to af søndagens tre heats. Det første skulle han starte fra position 6, men det lykkedes ham at køre sig frem til front og vinde med 3,3 sekunders forspring over debutanten, Kevin Verner, Silkeborg.
Andet heat udløste en femteplads til Frederik Nymark, og i det tredje og sidste heat lykkedes det ham efter kort tid at køre sig forbi manden på pole position, Kevin Rossel, Vejle. Og selv om der her blev indsat safety car, som udraderede det forspring, som Frederik Nymark havde fået opbygget, kunne han holde føringen til det ternede flag.
Klassens regerende mester, Michel Nykjær, Næstved, fik en dårlig start på sit titelforsvar. Selv om han var næsthurtigst i tidtagningen, var han en af de uheldige kørere i første heat, hvor han efter en mindre kollision og en snurretur sluttede på 14. pladsen. I finalen kom han slet ikke til start, og her var det Nicolaj Møller Madsen, Søndersø, som sluttede lige i baghjulet på Frederik Nymark efter at være startet som nummer ni.
Michel Nykjær fik en meget dårlig start på sit titelforsvar i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. (Foto: Morten Alstrup)
Dagens store overraskelse kom i det sidste heat for weekendens største klasse, OK Mobil 1 Legend Car Cup.
Jonas Svensson, Rønde, var i sidste sæson en af topkørerne i klassen, men i dette heat spillede han længe en noget sekundær rolle. Forrest kæmpede Mathias Storbank, Give, og Kasper Bruun, Ribe, intenst om førstepladsen, men mod slutningen blev de indhentet af netop Jonas Svensson. Fra at have været en duel blev kampen om sejren en trekamp, hvor de tre bedste kørere skiftede pladser mange gange.
Jonas Svensson (18) blev søndagens mest overraskende vinder, da han i sidste sving fik foræret sejren på et sølvfad. (Foto: Morten Alstrup)
Da førertrioen for sidste gang nærmede sig afslutningen af langsiden, lå Mathias Storbank og Kasper Bruun side om side med Jonas Svensson. Og så var det, at sidstnævnte fik serveret sejren på et sølvfad. Mathias Storbank og Kasper Bruun flettede nemlig hjul og spandt rundt, så Kasper Bruun kunne smutte indenom dem og tage det ternede flag først.
Padborg Park I/S
Morten Alstrup Læs mere om: Padborg Park30/04/17 - Padborg Park - Legends Car Cup30/04/17 - Padborg Park - Supertourisme |